Uncategorized

Bodypump .. for første gang i et halvt år ..

Jeg var til bodypump i går. For første gang i cirka et halvt år. Og det var fedt :D! Men også sygt hårdt! Synes ellers at jeg har styrketrænet selvom jeg ikke har gået til bodypump, men åbenbart ikke nok. At jeg ikke har lavet andet end at løbe den sidste måneds tid, har intet med sagen at gøre 😉

I dag, er jeg øm. Især i mine arme og baller. Det er både noget godt og noget ondt at have ondt: Det er fedt at vide at jeg har lavet noget og brugt min krop. Men det er ikke så fedt at have problemer med at stå ud af sengen og at skulle op og ned af trapper.

Det er noget jeg klart skal blive ved med. En gang om ugen eller noget. Det er træning af hele kroppen, og min ryg bliver smadret en gang. På den gode måde! Ulempen er, at jeg er drænet for energi efter de første 3-4 gange med bodypump, indtil min krop har vænnet sig til den nye form for træning.

Uncategorized

Hjerteløb

I søndags var jeg til Hjerteløb arrangeret af I FORM i Viby. Der har været lidt forskellige meldinger om hvor mange tilmeldte der var, men i hvert fald 1600, måske flere var mødt op.

Jeg løb 5 km, og mit mål var at komme ned under 50 minutter. Turen var flot, ligesom sidste år. Desværre var det ikke ligeså strålende solskin som sidste år, men regnen blev væk indtil vi var steget ind i bilen, for at tage hjem til min faster.
Der var også mange flere bakker end sidste år. Sidste år havde de skrevet, at ruten var flad og dermed egnet til alle. Det var ikke tilfældet i år! Jesus, hvor var der mange bakker! Jeg var heldig, og fik timet min intervaltræning til, at jeg kunne gå op af bakkerne, og løbe ned. Det var måske en faktor til, at min tid blev så god. Faktisk blev det min rekord på 5 km løb: 44,31 minutter 😀 !!! Det er 15 sekunder hurtigere end min oprindelige rekord! Det er virkelig fedt!

Min kæreste kom med i sidste øjeblik, og han fungerede som min løbecoach på turen. Allerede ved den første løbetur gik det godt, og han sagde at jeg med det tempo kom under 45 min. Og det var rigtigt 😀

Det endte med, at vi havde en virkelig god dag alle sammen. Også selvom jeg blev virkelig træt da vi skulle hjem til Fyn igen. Resten af aftenen var jeg ikke til særlig meget fordi jeg var så træt.

Uncategorized

(mere) opvarmning før hjerteløb på søndag

Desværre var jeg så udmattet i går, torsdag, at jeg ikke havde overskud til at komme ud at løbe. Det tror jeg var rigtig godt at jeg ikke gjorde! Til gengæld fik jeg om min kæreste gået en tur, min far kom forbi til mad (lavede græskarsuppe for første gang, og den blev god!) og vi gik en tur mere, efter maden. Af en eller anden grund kvikkede jeg lidt op efter turen, selvom jeg havde været så træt hele dagen forinden.

Igen i dag, har jeg været meget træt. Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg ikke spiser godt nok (har ikke fået særlig meget frugt og grønt denne uge), eller jeg sover for dårligt. Det endte i hvert fald med en kæmpe morgenmad, og en lur på sofaen i tre kvarters tid. Overraskende nok, var jeg frisk da jeg vågnede, og jeg fik lokket kæresten med ud på en tur. Energien faldt dog igen da jeg kom hjem, og jeg skulle lige op og igang igen da min veninde kom forbi og vi lavede mad. På trods af træthed, har det været en fremragende dag 😀

Vi fik løbet 5,01 km. På 50,24 minutter. Det er over 3 minutter bedre end i onsdags! Jeg er stolt! Drømmen var, at få en tid på 42 min på søndag. Da jeg har været syg er målet blevet under 50 min. Det kan sagtens lade sig gøre! Og jeg glæder mig, og er allerede nu ‘kampklar’ til søndag 😀 Jeg har vasket en ordentlig omgang tøj i dag, blandt andet løbetøj. Så jeg skal have fyldt godt med vand på i morgen samt en masse grøntsager så jeg er helt klar til søndag! + en masse søvn og frisk luft! Så kan det ikke gå helt galt 🙂

Sov godt derude 🙂

Uncategorized

Løbetur

I mandags var jeg ude at løbe. Jeg skal jo til IFORM Hjerteløb på søndag d. 27. oktober i Viby, Århus, og jeg håber at kunne gennemføre i en god tid! Så jeg satte mig for, endnu en gang, at løbe 5 km. Denne gang udendørs.

Jeg bruger endomondo, og satte den til at give mig besked på at gå 300 m, løbe 300 m, og fortsætte på den måde.

Jesus, det var hårdt! Jeg løber for hurtigt for tidligt, så jeg bliver udmattet efter 150-200 m. Det er ikke så godt, og jeg fik et lille nederlag på det. Jeg løb sammen med min kæreste, og han motivere mig meget! På trods af dette, var det ikke min bedste løbetur. Jeg blev også nødt til at tage nogle pauser mens jeg løb. Det begyndte simpelthen at gøre ondt i mine ben på en ubehagelig måde.

MEN .. Jeg skal ud og løbe igen i dag. 5km, også tager jeg (stille og roligt) 3 km i morgen. Så er der pause lørdag, og løb søndag. Jeg løb ikke med musik i mandags, så det skal jeg i dag. Selvom min kæreste siger jeg så ikke kan fokusere på min vejrtrækning, så løber jeg bare bedre til musik (se mine yndlingsnumre her).

Også tror jeg at jeg er ved at være klar til løb på og familiebesøg på søndag!

Uncategorized

Det første nordiske møde i GUCH

Torsdag til søndag uge 42 var jeg i Finland sammen med fem andre fra den danske GUCH-forening. Finlands GUCH-gruppe havde taget initiativ til at arrangere en nordisk konference for GUCHmedlemmer. Norge, Sverige, Island, Finland og Danmark var repræsenteret, og vi var i alt 26 mennesker samlet på et hotel ude i skoven, en halv times kørsel fra Helsinki.
Hver anden sommer afholder de europæiske lande en GUCH-konference. Helt europæisk er den dog ikke, da Rusland også deltager. Denne nordiske konference skal være en pendant til den europæiske, så vi GUCH-folk i Norden på denne måde, har noget hvert år, sammen med andre lande.

Vi fløj fra Kastrup lufthavn, i torsdags. De fleste kendte hinanden i forvejen, hvor jeg ‘kun’ kendte de fire som jeg rejste med.
Vi ankom til Helsinki kl. 14. og blev hentet og kørt til hotellet. Allerede på vej til hotellet så vi op til flere søer, klippeformationer og grusgrave. Den by vi nåede at se på turen mod hotellet, mindede om en krydsning mellem Kbh og Østberlin i DDR-tiden. Umiddelbart ikke videre interessant, men naturen var smuk og storslået.

Fredag mødtes vi alle til morgenmad og efterfølgende foredrag om hjertesygdomme ved en hjertelæge fra Finland. Personligt havde jeg ikke det store udbytte af dette foredrag. Han lagde meget vægt på hvad det vil sige at være hjertesyg, og forklare de enkelte hjertesygdomme. Selvom det var interessant, kunne jeg ikke sætte mig ind i det på samme måde som de andre tilstedeværende, da jeg jo har fået nyt hjerte.
Vi snakkede også graviditet, og så et diagram over hvor mange fuldendte graviditeter Finlands hjertesyge kvinder har gennemført. Vi snakkede om, at Finland er mere begrænsende overfor kvinder som vil have børn end f.eks. Danmark. I Finland fraråder de i nogle tilfælde at kvinder skal have børn: Der er for stor risiko for både barn og mor, og for at barnet får en hjertesygdom. Mit indtryk er, at herhjemme gør lægerne opmærksom på, hvilke konsekvenser en graviditet kan have på mor og barn, men det er (vist nok) sjældent at de direkte fraråder det.
Om eftermiddagen stod programmet på hike i det finske landskab. Det viste sig at vi istedet skulle prøve kræfter med stavgang også kaldet “demens-gang” i Finland. Vores ‘leder’ (en af de personer der var med til at arrangere det hele) Hippo, forklarede hvordan vi skulle gøre, og hvorfor det var bedre end almindelig gang: Når man få armene med, øges pulsen, og man får en bedre konditionstræning end ved almindelig gang.
Hotellet lå i en skov, så vi fik gået en kilomet, og det så ud som om alle fik styr på stavgangen til sidst. Jeg ved ikke med andre, men jeg kunne godt mærke at min puls steg lidt ved hjælp af stavene. Stavgangen endte med en tur i bladene, bladekamp og bladekastning i en skøn forening af alle tilstedeværende nationer.
1383336_10201520286263593_35808076_nOm aftenen spise vi aftensmad. Bagefter gik Maja, AK og jeg ned i træningscentret og fik sved på panden. En masse !! Men det var fedt. Maja og jeg fik presset hinanden, så det var rigtig godt. Derefter tog vi ned og svømmede i poolen (indendørs vel at mærke!) efterfulgt af en tur i sauna. Rantasauna (sauna ved søen) var først planlagt til dagen efter.

Lørdag startede igen med morgenmad, også efterfulgt af et foredrag. Denne gang handlede det om kost, ernæring og sport/motion, så her var jeg mere hjemme og mere på banen. Vi snakkede om hvilke undskyldninger der er for ikke at dyrke nok motion og hvordan man kommer dem til livs. Selvom Hippo, som holdt foredraget, lagde vægt på at vi som hjertepatienter skulle presse os selv ligesom alle andre, synes jeg det skinnede meget igennem, at hjertepatienter ikke kan ligeså meget som ‘raske’ personer, hvilket jeg synes var virkelig ærgeligt. Ligesom alle andre som ikke er hjertesyge, findes der forskellige kategorier af hjertesyge, og alle har hvert sit niveau.
Efter foredraget tog sveskerne, nordmanden og fem af os danskere, ind til Helsinki. Som sagt mindre byen om et kryds mellem Kbh og Østberlin, og jeg synes egentlig ikke der var så meget at se på. Men vi har været der, og vi har set Klippekirken (en kirken bygget inde i en klippe) og Storkirken. Sidstnævnte dog kun udenpå, da der var to bryllupper da vi1377164_10201527318639398_703172408_n var der. Også var vi i en masse souvinersshops. Finland er Mumitroldenes hjemland, så vi skulle have Mumitrolde med hjem! Det paradoksale var, at vi først fandt dem vi ville have, i lufthavnen da vi skulle hjem.
Om aftenen var det meningen, at vi skulle have været i rantasauna. Først med en tur i søen, derefter en tur i Sauna. Desværre var der problemer med teknikken, så det kunne ikke lade sig gøre. AK og Susanne fra DK var pissemodige og gik i søen alligevel! Og styrede ind under bruseren bagefter. Men de var seje og det var fedt at de gjorde det! Mens de havde gang i noget meget koldt vand (der var is på badebroen og vejen, så det var koldt!) gik Maja og jeg i træningscentret, for derefter at gå i seng. De fleste af de deltagende blev nede ved søen i et fællesrum der var til saunaen, og det lød til at have været en rigtig god aften! Men både Maja og jeg var virkelig trætte, og da jeg vågnede søndag og stadig var træt, var jeg glad for at vi bare var blevet på værelset og havde hygget og snakket.

994334_10202308455691453_407681032_nSøndag gik turen hjem igen. Vi fulgtes med islændingene og nordmanden til lufthavnen, og fulgtes rundt til shopping med nordmanden. VI fandt en masse mumiting i lufthavnen, og jeg har fået to kopper, to glas og to tefiltre med Mumi og Snørkfrøken med hjem. Ja, mit liv er blevet bedre af det!

Alt i alt har det været en rigtig god tur! Selvom det gik en smule trægt med at komme til at snakke med hinanden, men da vi endelig kom igang synes jeg det gik rigtig godt. Det var dejligt at være i et forum hvor folk har forståelse for ens situation, og et sted hvor man kan udveksle erfaringer.

Mit størtste chok/øjenåbner i løbet af de fire dage vi var afsted var, at man betaler for at komme på hospitalet i både Sverige, Norge, Finland og Island. Selvom det ikke er et særlig stort beløb, så skal der betales. Derudover skal man betale for ambulancekørsel på Island. Det er billigere at få en fartbøde, så mange vælger at kører for stærkt istedet for at betale for en ambulance. Jeg sad og gjorde meget store øjne til dette, og det samme gjorde de da vi fra DK fortalte, at alt der har med sygehus at gøre er gratis herhjemme.

Uncategorized

Opvarmning til IFORM hjerteløb

YAY 😀 Jeg har i dag trodset min hoste og lidt af min BA som egentlig lige skulle gennemses. Men næh nej, jeg ville ned og træne! Jeg tror jeg har været i fitteren en eller to gange i hele oktober. Det er for lidt! Har jo været syg, men alligevel.. Det er ikke særlig mange gange.

SÅ, i dag besluttede jeg mig for at jeg ville løbe 5 km. Jesus hvor var det sindsygt hårdt! Tog forudindstillet intervaltræning hvor jeg skulle henholdsvis gå 0,41 km og løbe samme distance. Igen, JESUS hvor var det hårdt! Jeg blev også nødt til at tage fem små pauser og bare stå stille. Men jeg kom igennem det, og jeg er glad, stolt og træt. Gennemførte det hele på 53,42 minutter. Ikke den bedste tid, men det er okay. Især i betragtning af, at jeg har være syg i over to uger.

Det er opvarmning til IFORM hjerteløb d. 27. oktober. Jeg tager til Finland i morgen med GUCH, og når jeg er hjemme igen skal jeg ud og løbe et par gange, før jeg skal til Viby ! 😀

Billede

Uncategorized

Faste baller og flotte låt – træningsDVD

Jeg har lige prøvet træningsDVDen “Faste baller og flotte lår”. Jeg fik den med et iform-blad som jeg købte for en lille måneds tid siden (faktisk var DVD’en grunden til jeg købte bladet).
Øvelserne er udarbejdet af trænings- og kostvejleder Michelle Kristensen, og udført af Signe Vest. Jeg ‘kender’ dem gennem deres blog på iform kaldet “Hold nu kæft og træn”. De har desværre lukket det ned, da de har travlt med hver deres arbejde. Men derfor kan man stadig blive inspireret af dem, både på facebook og deres blog på iform.

Jeg nåede desværre ikke så langt ind i DVD’en. Kun 18 minutter, og den varer 34. Det var en blanding af at jeg ikke gad mere (dårlig grund, I know) og at jeg synes jeg havde fået nok ud af det. Sveden haglede af mig, og kunne sagtens mærke det i mine ben. Og ryg! Den blev brugt lidt mere end jeg havde regnet med.

Det er helt i de to pigers ånd: hurtig og effektiv træning. Et af deres mantraer er (sjovt nok) Hold nu kæft og træn! Det er især henvendt til kvinder, som bruger for meget tid på snak i træningscentret, istedet for at flytte sine grænser.

De lover hurtige resultater, og selvom jeg kun har prøvet den en gang, så tror jeg at hvis jeg bare bliver ved, så er der betaling ved kasse et i form af .. ja .. faste baller, og flotte lår.

DERFOR: Vil jeg anbefale alle at prøve DVD’en. Signe Vest har lavet nogle flere DVD’er (er ikke klar over om Michelle Kristensen også er med på disse), og jeg tror de er ligeså effektive. Og så er det dejlig nemt at kunne gøre det hele hjemme i sin stue!

Billede