Uncategorized

Yoga, nu i Odense

Jeg har prøvet yoga to gange før, i Svendborg, hvor jeg synes det var en god oplevelse. Jeg synes ikke jeg kunne mærke alle de gode virkninger de kloge siger at yoga har, men jeg var afslappet bagefter og havde fået strukket hele kroppen godt igennem.

I går var jeg til yoga igen, denne gang i Rosengårdcentret. De har lige fået yoga tilbage på holdplanen, og der er mulighed for at være med to gange om ugen.

Vi startede med at vende os væk fra spejlet, og sidde med ryggen til det. På denne måde kunne vi ikke fokusere på hvordan vi så ud mens vi udøvede yoga, da det ikke er en konkurence. Vi blev fortalt at vi ikke skal presse os selv, og ikke sammenligne os med andre. Dette synes jeg fungerede rigtig godt. På denne måde var der heller ikke mulighed for at se hvor meget de andre på holdet kunne, og jeg fokuserede helt på mig selv og min egen præstation.

Timen varede kun en time (jeg har prøvet halvanden times yoga i Svendborg), men det var rart. Det eneste jeg havde problemer med, var at løfte mit ben højt op, gå i kobra (man ligger på maven og strækker hele mavepartiet ud med hænderne i gulvet) og at røre gulvet med tæer, knæ, bryst og pande. Jeg skal lige have fundet tricket med den øvelse. Men ellers var det en god time, og jeg vil gerne vende tilbage. Min ryg blev også brugt og strukket igennem, og det trængte den til!

I dag, dagen efter, er jeg øm i mine sener i mit baglår. Jeg har strukket noget jeg ikke er vant til at strække så langt, så når jeg sidder ned, kan det mærkes!

I dag står den ikke på træning som jeg ellers gerne ville. Jeg har ikke tid til det. Min BA kommer i første række, og jeg er bagud med den. Så jeg må ‘nøjes’ men en gåtur i det flotte (og kolde vejr), og ellers sidde indenfor og skrive og læse.
God søndag derude bag skærmen 🙂

Reklamer
Uncategorized

Top 10 hits, november-edition

Efter min indlæggelse i sidste uge på Skejby, har jeg fået ondt i lysken. Jeg har fået to flotte blå mærker, og jeg har haft svært ved at gå de sidste par dage. Dermed, også svært ved at løbe/træne. Øv! Min ryg gør ondt, og jeg vil gerne ned i centret og boltre mig.

Til gengæld har jeg fået min fars spillelister fra hans/deres nye bil, og den har jeg lige lagt ind på min computer. På den CD, er der nogle nye klassikere til min træningsplayliste.

1. Sandstorm – Darude

Så er der dømt bodypump og træning med spinningsinstruktør Lotte i fitnessdk Svendborg. Dette nummer minder mig om hende, fordi hun får horn i panden i slutningen af en spinningstime, og måske godt kunne finde på at sætte dette nummer på.

2. Thunderstruck – AC/DC

Endnu et nummer en ‘ond’ spinningsinstruktør ville kunne finde på at sætte på, når timen er ved at være slut. Lidt mere energi, og sindsygt fedt nummer. Og så er det en af min fars og mine sange som vi tit hører hvis vi kører i bil 🙂

3. Some Nights – Fun

Et nummer bare bare bliver glad i låget af, især hvis man er udenfor. Også kan man godt lige løbe lidt bedre når man nu smiler samtidig (ja, har testet den teori, den virker!)

4. Alla-tin-galla – Gasolin

Denne version er live, og den lægger ud med en masse klapsavler. Man kunne jo forestille sig at det er en selv der bliver klappet af. Og kan man så blive gladere af en tur ude i det friske kolde danske vejr? Også med god musik fra Gasolin!

5. Diamonds – Rihanna

Måske mere et nedkølingsnummer, gerne på cyklen eller biceps til bodyump. Nummeret er fedt!

6. For Altid – Medina

Det hele er lidt trist, lidt øv, og man bliver lidt sur (synes jeg) når man hører sangen. Men det fungere fint for mig når jeg træner, for så kan jeg blive sur på mine ben eller andet, hvis jeg synes det er hårdt. Hvorfor det trick så ikke virker andre steder i mit liv, det er en gåde for mig.

7. What doesn’t Kill You Makes You Stronger – Kelly Clarkson

Til denne sang bliver jeg også lidt sur, på den gode og konstruktive måde. Og et godt motto til når det gør nuller over det hele: What doesn’t kill you makes you stronger!

8. Somebody that I used to know

Endnu en nedkølingssang, igen gerne på cyklen eller som afspænding. Endnu en god sang i mine øre.

9. SOS – Rihanna

Endnu engang er Rihanna på min liste, denne gang med gang i den og et ‘gammelt’ nummer fra hende. Det gør det ikke mindre fedt. Jeg får lyst til at danse (jeg skal forresten lære det!), og give den gas på løbebåndet.

10. Sultans of Swing – Dire Straits

Den her sang har måske mest at gøre med nostalgi for mig. Jeg kan huske at min far har spillet luftguitar og opvaskebørsteguitar til denne da jeg var lille. Så derfor er det lidt hyggeligt at denne sang kan snige sig ind på en playliste. Og den er jo fed! Det kan være jeg skal høre noget mere Dire Straits?

Lad mig endelig høre hvad du derude bag skærmen hører når du træner! Vil altid gerne have mere inspiration!! 😀

Uncategorized

Tilbage fra Skejby sygehus

Det er torsdag i dag, og min tur til Skejby er for længst slut. Overraskende nok (for mig) måtte jeg komme hjem allerede tirsdag, hvis der ikke var nogle komplikationer, og der var nogen til at holde øje med mig. Der var ikke de store problemer med mig efter jeg havde været på bordet, så jeg kom hjem til min farmor og farfar og sov om natten.

Jeg skulle møde ind kl. 7:45 på afdeling B2, og gøres klar til katederlægning i halsen. To læger er igang med et nyt forsøg for at se hvordan man kan måle hjertet på en anden måde end den man er ‘vant’ til. Det forsøg var jeg med til. Det eneste det indebar som forberedelse var ingen koffein et døgn før prøven, og jeg skulle møde op fastende. Det vil sige, at jeg ikke har spist tirsdag fra aftenen før, til kl 6. tirsdag aften.

Jeg havde heldigvis at gøre med en af de ‘gamle’ overlæger som jeg kender godt og er tryg ved. Det var ham der skulle lægge mit kateder i halsen. Han er dygtig, og selvom det var anstrengende at ligge med halsen drejet mod venstre i en halv time mens jeg blev holdt lidt nede, gik det rigtig godt. Det værste er bedøvelsen, da den strammer i halsen. Også narkoselægen var rigtig sød og behagelig, og holdt mig i hånden og opdaterede mig om, hvad der skete.
Jeg fik lagt et kateder (ført ind med en smule vold af hvad jeg kunne mærke), det blev plastret godt fast, jeg blev sat til diverse måleinstrumenter, og fik at vide at jeg lignede et helt juletræ, fordi der var så mange slanger og ledninger. Derefter, gik turen ned på ambolatoriet, hvor jeg blev scannet halvanden time. De skulle se mit hjerte med en almindelig scanning, men også med 3D-scanning. De kunne se, at jeg har en lille forkalkning på min venstre hjerteklap (mener jeg), og et lille hul i hjertet. Men ikke noget der er alvorligt, det skal bare holdes øje med. I værste fald, skal jeg have skiftet hjerteklap. Men det er på ingen måde aktuelt nu.
     Efter scanningerne, blev jeg koblet til en cykel. Der var 3 minutters intervaller, hvor belastningen steg med 25 watt. Jeg endte med lige at ramme de 125 watt, så kunne mit hoved ikke mere, og jeg stoppede. Selvom lægerne sagde at jeg var en af dem som har ydet mest i den undersøgelse, var jeg ikke just stolt af mig selv. Jeg kunne godt have kørt mere, hvis jeg bare havde anstrengt mig. Eller havde haft musik. Eller en spinningsinstruktør fra Svendborg som får horn i panden når vi nærmer os slutningen af timen.

Derefter var jeg færdig med den del af undersøgelsen, og fik fjernet katederet. Derefter gik turen op på stuen på afdelingen igen, og jeg havde lige 20 minutter til at slappe af. Så gik turen til røngten, og bagefter til KAG-undersøgelse, hvor de går ind i lysken, op gennem blodåren til hjertet, kigger om det hele ser godt ud, og går så tilbage igen.
Undersøgelsen plejer at tage et kvarter, men der var til problemer i tirsdags. Jeg kan se med på hvad de laver, og den lille slange der var inde i hjertet, kunne ikke gå om hjørner. Da en af mine blodårer slog knuder den dag, blev undersøgelsen lidt længere. Det endte med, at de tog en tyndere slange, mens de forsikrede mig om, at det ikke var mig dem dem og mekanikken, den var gal med. Jeg hørte meget kort ordene “betændelse i åren”, og blev nervøs. Men de forsikrede mig om, at alt var som det skulle være. Så jeg vælger at stole fuldt ud på dem.

Da jeg kom ned til stuen igen, er reglen at man skal blive liggende en time helt stille. Såret i lysken skal have lov til at lukke sig før man må komme op og gå igen.
Da jeg kom op (efter en dejlig lang og tiltrængt lur), skulle jeg blive to timer mere på sygehuset før jeg måtte komme hjem. Jeg nåede at få lidt mad og gå lidt rundt, før jeg måtte komme hjem til min farmor og farfar igen. Jeg var øm i lysken og i halsen, og det gjorde ondt at tale og synke. Heldigvis er det blevet meget bedre i dag, torsdag, og selvom jeg stadig går lidt mærkeligt, så er jeg snart helt på dupperne igen. Eneste forbehold er, at jeg ikke må løfte over 2 kg de næste par dage, og ikke skal på løbeture før mandag igen.

Uncategorized

Julegaveide (i den gode sags tjeneste)

Min faster kom med en virkelig god ide til et julegaveønske (eller ønske til enhver anden tid) hvis man enten ikke ønsker sig noget, eller bare ikke mangler noget.

Hun foreslog at man ønskede at gavegiveren donerede et beløb til et velgørende formål. I hendes tilfælde ville det være Børnehjertefonden, Kræftens Bekæmpelse og til Ældresagen/ældre generelt. Så kan folk selv vælge hvad de vil støtte, og hvor stort et beløb de vil støtte med. Det er også valgtfrit om man vil opgive sit eget eller gavemodtagerens navn til gaven (selvom det er mest oplagt at gøre det i modtagerens navn).

En anden mulighed er, at ønske sig ting FRA Hjerteforeningen eller andet som støtter Børnehjertefonden. Her er der flere forskellige muligheder, blandt andet bøger, smykker og trøjer med Hjerteforeningens logo på. Personligt er der nogle ting fra den hjemmeside jeg gerne vil have/ønsker mig.
Run4charity har også, i samarbejde med Børnehjertefonden, lavet trøjer beregnet til løb. Trøjerne er af mærket Nike, og altså god kvalitet. De kan købes her. Synes selv de er ret fede, og ønske mig en til jul.

Uncategorized

ZUMBA :D

Jeg har lige haft en 40 minutter lang Zumbatime på mit værelse hjemme hos mine forældre. Det var dejligt!
Jeg ved ikke helt om det er fordi jeg er kommet i bedre form siden jeg sidste gang dansede zumba, eller ikke gav den nok gas. Jeg synes i hvert fald det var nemmere. Og ja, jeg fik sved på panden og pulsen op, men ikke noget som jeg ikke kunne klare. Det var sjovt samtidig, som zumab nu er for mig.

Det er også virkelig god træning til ryggen. Hele dagen har jeg siddet foran min computer (og taget en lur), og altså været inaktiv med min ryg. Jeg har heller ikke taget mig sammen til lige at hive min bold med nedenunder, og sætte mig på den. Den giver en anden bevægelse i ryggen end en almindelig stol. Så de sidste par timer, har jeg døjet med lidt ondt i ryggen, men det er vist ovre nu. Dejligt! Så nu er det i bad, en lille omgang risalamande (det er SKØNT at være hjemme ved mors madgryder igen), så pakning til jeg skal hjem i morgen, og så puttesove. Det bliver dejligt 🙂

I morgen går turen til bogmessen i Forum med mit studie. Har min rygsæk med, men er spændt på min jeg får ondt i ryggen/lænden eller hvad.. Men jeg glæder mig!

Uncategorized

Træning i Svendborg

Jeg er hjemme hos mine forældre i Svendborg i disse dage. Der sker rigtig meget omkring mig lige nu, så jeg havde brug for lige at komme lidt hjem til dem.

Det ‘resulterede’ i, at jeg tog ned i mit gamle center og trænede i går. Selvom jeg er blevet vant til centret i Odense, så er der altså et eller andet over centret i Svendborg. Så det er skønt at komme tilbage en gang i mellem!

Jeg har døjet med ondt i ryggen on/off den sidste lille uges tid, så jeg ville gerne have den gennembanket af træning. Selvom jeg laver mine rygøvelser herhjemme, og sidder på min motionsbold når jeg laver lektier/sidder ved computeren, så synes jeg det giver meget mere at være i centret. Der er en anden intensitet, og det har min ryg godt af!

Jeg startede ud med 3 km løb. Jeg ville gerne gøre det på under en halv time, men det blev til 30:31. Så der er plads til forbedring!
Derefter var det styrketræning. Jeg har lånt nogle fit living blade på biblioteket, og der læste jeg at de anbefalede at man lagde ud med at træne den del af kroppen man var dårligst til/man syntes var svagest. Det må være min mave. Jeg hader at træne mave! Synes det er kedeligt, og der er ikke ligeså meget fremgang som ben og ryg. Men tror jeg skal starte med at træne mave fra nu af efter jeg har løbet, for det virkede virkelig godt! Så det kan klart anbefales.
Derefter gik jeg i maskinerne og trænede ryg (øvre og nedre) og derefter ben og en smule smidighed i ryggen til sidst. Jeg følte mig godt brugt til sidst, men det var skønt! Dejligt at komme ned at træne igen. Som bonus, så er mine smerte i ryggen her til morgen pist væk. Virkelig skønt!

God dag derude, og god træning hvis du/I skal til det 🙂

Uncategorized

Løb i sommerhus

I første weekend i november, var jeg i sommerhus i Helnæs med mine veninder. Det var virkelig hyggeligt at være sammen med dem, og weekenden var fuld af film, hygge, spil, slik, chips og virkelig godt selskab! Så jeg klager på ingen måde over det 🙂

Lørdag fik jeg taget mig sammen til en løbetur. Alene. Det er nogle uger siden jeg har løbet alene, så jeg var spændt på hvordan det ville gå. Der var ikke mange bakker, men der var et par stykker på min rute, så det mine ben blev udfordret!
Men det gik godt, og selvom jeg ikke gav mig selv 100 %, så fik jeg noget ud af det alligevel. Min tid blev 51:39. Det kunne være bedre, men med de bakker der var, synes jeg det er okay. Endte også med at løbe lidt frem og tilbage, fordi jeg var usikker på afstanden. Skulle jo op på de 5 km!

Løbeturen blev sluttet af med 2 minutters hop, 1 minutes squat, et halvt minuts pause, og så gentage det tre gange.

Det var koldt, men flot vejr og solskin. Så det blev en god tur med god udsigt 🙂

Billede