Uncategorized

Rygsmerter .. Stopper de så nu?

Som skrevet i et tidligere indlæg, har jeg døjet med ondt i ryggen det sidste stykke tid. Særlig slemt blev det i sidste uge da jeg var på kursus, for jeg havde ikke haft tid til at træne min ryg som jeg skulle. Der var lige en opgave jeg skulle have lavet færdig, og det tog sin tid. Og det kunne mærkes i hele ryggen lørdag.

Efter jeg havde søgt hjælp på en skoliosegruppe på facebook, var der to piger der anbefalede personlig træning til mig, og mere intensiv rygtræning. Det skete så i søndags!
     Jeg mødtes med Jacob Steffensen i fitnessdk Rosengårdcentret, og fik over en times vejledning af ham. Han er så passioneret i sit job, at han har svært ved at tie stille omkring det igen ;). Hvilket var virkelig fedt for mig 🙂
Min time med ham resulterede i bedre stil i romaskinen som jeg engang imellem benytter, råd til hvilke øvelser jeg skal bruge (jeg kendte øvelserne i forvejen, men det var rart nok at høre hvilke han virkelig anbefalede), råd til en form for udstrækning som jeg skal gøre herhjemme og en øvelser til min mave. Jeg kan ikke komme op og sidde i en almindelig mavebøjning, og det begynder jeg så at træne nu i en maskine fremfor på gulvet. Jacob mente ikke jeg fik nok fremgang hvis jeg ligger på gulvet, da det tager for lang tid, men på en bænk hvor jeg har benene oppe (de må ikke være låst fast fik jeg at vide, at det ikke træner de rigtige muskler man skal bruge) vil det (forhåbentlig) kunne lykkes. Han lovede ingen mirakler, men fortalte hvad han mente vi skulle tage fat på, så jeg igen kan blive smertefri. Og det håber jeg virkelig at jeg bliver!
Det blev til nogle øvelser på en motionsbold, som jeg også sagtens kan lave herhjemme hvis jeg ikke kan komme ned og træne.

Jeg var nede i centret i går, for at teste det nye program. Og i dag har jeg mere ondt i ryggen end jeg har haft et stykke tid, pga. træning. Det er nu en rar fornemmelse, men også en indikation på, at de øvelser jeg lavede i går rent faktisk virker der hvor de skal.
Fordi jeg har (gode) smerter i ryggen nu, gør det mig fortrøstningsfuld, og jeg tror det kommer til at virke. Selvfølgelig skal jeg ikke side på min flade resten af dagen efter en træning, men holde mig nogenlunde i gang, hvilket jeg også håber at kunne gøre. Men som sagt, så er jeg fortrøstningsfuld, og jeg glæder mig til den dag hvor jeg kan sætte mig op kun ved min maves hjælp i en sit-up. For det kan jeg på ingen måde nu!

Reklamer
Uncategorized

Kursus for rådgivende forældre og patienter

Billede

Sidste weekend var jeg i Horsens på kursus for rådgivende forældre og patienter. Dette kursus skal klæde folk der ønsker at være frivillige rådgivere på, til at kunne varetage denne opgave. Vi var omkring 50 samlet (hvis ikke flere) fredag og lørdag, og det var to intensive dage med en masse nye og spændende informationer.

Vi ankom fredag til frokost og vi skulle efterfølgende høre et foredrag om den gode samtale. Desværre var vores underviser forsinket, så det endte med at hele programmet for weekenden skred, og vi måtte side en times tid eller halvanden og ikke lave noget. Formanden for Børneklubben holdt hendes foredrag istedet på dette tidspunkt, hvor hun egentlig først skulle have været på senere.
     Nogle timer efter kom vores underviser, og vi gik omsider i gang. Som sagt omhandlede det Den Gode Samtale, og vi lagde ud med at få ideer til, hvordan man er den perfekte rådgiver for andre. Dette indebærer lydhørhed, en evne til at være i nuet og dermed fokusere på det enkelte menneske man skal rådgive, ikke nødvendigvis komme med sine egne erfaringer (selvom det i dette tilfælde er oplagt, men det kan nogle gange skade mere end det kan gavne hvis patienten har brug for at snakke og ikke så meget andet) og og forståelse og accept overfor den enkelte person.
     Hele dagen igennem kombinerede vi praksis med teori, og vi kom ud i tre forskellige øvelser således vi kunne bruge det vi havde lært. Første øvelse gik på at sætte sig sammen med en man ikke kendte. Den ene part fik to minutter til at fortælle en historie der havde rørt dem eller glædet dem, hvorefter begge parter skulle sidde helt stille og ikke sige noget. Derefter skulle den næste genfortælle historien, og måtte ikke sige noget indtil klokken ringede. Dette skulle gentages.
For mig var det enormt grænseoverskridende at være stille med et fremmed menneske. Hende jeg var sammen med, kom fra Odense og det ville jeg gerne høre noget mere om. Men fordi vi skulle være stille, kunne dette ikke lade sig gøre. Men efter vi havde være stille første gang fandt vi ligesom begge en accept af dette, og sad helt roligt og uden problemer og kiggede lidt på hinanden, kiggede lidt rundt og bare var til.
     Ovenstående øvelse lyder måske banal, men som en af moralerne ved øvelsen var, så snakker vi mennesker når vi bliver nervøse. Der skal være tid til at lytte til hinanden, og til at bekræfte hinanden i det der bliver sagt. Efter denne øvelse er det gået op for mig, at det er der ikke. Det var skønt at blive lyttet til, uden nogle afbrydelser eller spørgsmål, og jeg kunne fortælle min historie HELT færdig, og ikke kun halvfærdig som i andre tilfælde hvor jeg sidder med familie, venner eller kæreste. Og det var skønt at kunne fokusere på min makker, og kun have hende i centrum og intet andet. Det gav en form for ophøjet følelse, og en ro i kroppen at vide, at det var denne øvelse vi koncentrerede os om, og alt andet var lige meget.

Dagen efter står desværre lidt tåget for mig. Jeg havde sovet dårligt natten til lørdag, og var helt smadret. Derudover vågnede jeg tidligt (kl 05:50). Heldigvis havde deres wellness-afdeling åbent, så jeg tog ti minutter på løbebåndet, og så et fodbad, en tur i dampbad og sauna efterfulgt af et langt bad. Det var skønt!

Dagens første foredrag var med psykolog Anette Skriver. Hvis du kan komme til at høre hende, så gør det! Hun er fuld af energi og udstråler positivitet. Hun fortalte personlige beretninger fra sin karriere, men også om sine nyligt afdøde forældre (som hun i øvrigt taklede virkelig flot, og selvom hun blev bevæget var der ikke en tåre at spørge. Står beundring til hende for det!) og om hendes gode veninde som døde af kræft for ikke så længe siden.
     Hun fortalte at livet (når man bliver født) er som en smuk sommerdag og en grøn eng. Alting er legende let, man har ingen bekymringer og livet kan bare komme an. Desværre tænker livet ikke altid lige sådan, og man kan blive ramt af alvorlig sygdom, som alle i det lokale vi sad i, havde oplevet på den ene eller den anden måde. Men hvorfor stoppe der? Hun gjorde meget ud af at fortælle, at selvom livet er så skide hårdt engang imellem at man ikke har lyst til mere, så er det værd at kæmpe og gøre det man har til noget godt.
     Noget af det jeg beundrede mest ved hende, var hendes metode til at fortælle om alvorlige ting, og ting som virker som en kliche, til ikke at virke så alvorligt og så klicheagtigt. Hun var en fremragende taler, og brugt hele rummet og hele kroppen til at slå hendes pointer fast, og hele publikum var betaget af hende, og holdt koncentrationen lige til det sidste.
Jeg håber på at måde Anette Skriver igen, for hun var en kæmpe inspirationskilde og jeg tror hun er et fantastisk menneske!

Lørdagen bød på to foredrag mere, men hvor min koncentration var røget. Jeg havde desuden ondt i ryggen, så det var svært at fokusere på så meget andet. Men for mit vedkommende, lå det vigtigste også bag mig: Jeg havde lært at lytte til mine medmennesker (og jeg har forsøgt at tage de sagte ord til mig i min verden og rent faktisk lytte!) og jeg havde fået en enorm mental energi af Anette Skriver.

 

Uncategorized

Aftenløb (næsten) på rekordtid

Jeg var i sidste uge ude at løbe. Hele dagen havde det været flot og strålende solskin, men desværre kom jeg først ud da solen var begyndt at gå ned. Jeg løb med min kæreste, og det kan tydeligt ses på min tid, og hvor hurtigt jeg løb. Synes godt nok det gik stærkt nogle gange.

Rasmus ville oprindeligt have mig med ud at løbe 5 km i nabolaget. Det ville jeg ikke, men vi kom afsted og havde egentlig planlagt den 5 km-tur. Jeg blev dog træt, og vejret blev koldt, så vi tog en mindre tur på 3,86 km.

Det gik skide godt. Rasmus motivere mig, og får mig til at løbe hurtigere end jeg plejer, hvilket som sagt afspejler sig i min tid. Se billedet nedenunder, for at få alle informationer om min workout.

Billede

Hele den her uge er pakket med alle mulige andre ting end træning. Jeg har en opgave til på mandag, et kursus i Horsens fredag og lørdag, og så er der ikke meget tid til træning. Jeg håber dog at kunne proppe det ind i skemaet. Heldigvis har jeg lavet en aftale med en personlig træner på søndag, og han mente at han kunne hjælpe mig med de rygsmerter jeg på det seneste har oplevet. Det glæder jeg mig til 😀

 

Uncategorized

Hvorfor arbejde frivilligt?

Forrige onsdag var jeg til foredrag i Studenterhus Odense, for at høre hvorfor frivilligt arbejde er en god ide og hvad det kan give af erfaringer, og hvor meget det betyder på ens cv. Selvom jeg allerede er indenfor frivilligt arbejde via GUCH og selv synes jeg ved hvad det kan give mig af erfaringer og på mit cv, ville jeg gerne med. For hvad nu hvis de kunne fortælle mig noget nyt?

Det nye var der desværre ikke så meget af. Jow, et par ting var nye: Den ansvarlige for de ansatte på Studenterhuset fortalte om, hvordan hun vurderer ansøgere. Studenterhus Odense er drevet frivilligt og derfor ser den ansvarlige primært på, hvilke andre frivillige aktiviteter ansøgeren har haft. Hun fortalte at hun mente at mange arbejdsgivere gjorde det samme, da frivilligt arbejde viser en passion og engagement hos ansøgeren, som er vigtigt at besidde i et job. Denne viden var især nyttig for mig, da jeg ikke kan varetage et job mens jeg studerer: Jeg har simpelthen ikke energi til det, og det vil ødelægge mig mentalt hvis jeg prøver at få et arbejde, studie, venner, familie og kæreste til at hænge sammen.
Noget andet som jeg heller ikke vidste var, at der er cirka 65.000 frivillige organisationer i Danmark. Der findes desværre ikke nogle opgørelse af de samlede frivilligorganisationer i landet, men det er fra en undersøgelse en af foredragsholderne havde lavet over organisationer på Fyn. Derfor, hvis man vil være frivillig, er der ingen undskyldning: Der findes en gruppe for alle, og det er ikke skrænket ind til et eller to bestemte emner/temaer.

Derudover har jeg oplevet at få en masse nye og gode venner ud af mit frivillige arbejde. Fordi jeg er aktiv indenfor GUCH, er jeg kommet til Finland sidste efterår. Jeg havde aldrig tidligere været i Finland, eller mødt andre GUCH’ere end dem herhjemme i Danmark, så det var en fed oplevelse at høre hvordan de nordiske lande arrangere sig. Derudover har jeg fået en masse fede oplevelser herhjemme med de ovennævnte nye venner, og det har været en stor fornøjelse af være med i arbejdet i GUCH.
Derfor kan jeg også kun anbefale at man arbejder frivilligt i det omfang man har tid, lyst og overskud. Pt. oplever jeg at jeg er mere engageret i GUCH end i min skole, og der er så mange ting jeg gerne vil indenfor foreningen, at jeg burde have det som fuldtidsjob. Dette kan desværre ikke lade sig gøre lige pt. og det er derfor studierne som må komme i første række. Men forhåbentlig ændre situationen sig, og overskuddet kommer til at engagere mig endnu mere i mit frivillige arbejde! For det er fedt at vide, at man gør en forskel for andre!

Uncategorized

TRX mandag og combat tirsdag

Jeg havde tilbragt weekenden med landsmøde og generalforsamling med Børneklubben og GUCH, så jeg har siddet ned hele weekenden. Dog var jeg ude at løbe i lørdags, men ellers har jeg siddet på min flade hele tiden. Det kunne virkelig mærkes synes jeg, da jeg var til TRX i mandags. Hele kroppen føltes stiv, især min ryg. Havde planlagt en lille løbetur som opvarmning for mig selv, men det blev en rask gåtur på løbebåndet istedet for og seks minutters roning. Orkede ikke noget som helst træning, så det hele skulle bare overståes.
     Der var fire med på holdet, og der plejer at være fyldt. Der var desværre ikke så meget sjov og ballade som der plejer, så øvelserne blev bare gået igennem, også var det det. Desværre fik jeg meget ondt i ryggen da jeg lagde mig ned på maven og skulle op og lave armbøjninger, så den del af træningen gik jeg pænt udenom. Fik også ondt i ryggen til combat i går tirsdag, så jeg forhørte mig på et skoliose-site på FB, og andre har samme erfaringer: Hvis man med skæv ryg skal lave armbøjninger, så skal der en virkelig stærk ryg til! Så den gammeldags rygtræning skal begynde igen. Starter i morgen (tror jeg). Det kommer lidt an på hvor meget jeg skal nå i morgen. Sidder stadig med en opgave, og den skal til at være færdig.

I går, tirsdag, var jeg som sagt til combat. Det er første gang i lang tid (to uger tror jeg), at jeg har været til det, og det kunne virkelig mærkes. Måtte stå af halvvejs i opvarmningen fordi benene gjorde ondt og jeg blev virkelig forpustet. Hende der var instruktør blev ved med at sige at det bare var smerte, og det er sådan set rigtig nok. Men når jeg ikke kan sparke og hoppe mere end jeg har gjort, så er det svært at overbevise sig selv om :)!
Desværre er den instruktør som jeg havde igår ikke ansat længere i fitteren. Så de formiddagshold hun har haft (som jeg har været på et par gange og været rigtig glad for) er der ikke længere. Så jeg skal finde nogle andre hold, eller begynde at presse mig selv mere når jeg løber. For min puls var høj næsten hele timen i går, og kan huske at det gav en hel masse efter bare tre gange, da jeg begyndte på holdet.
     Ryggen gjorde igen ondt efter alle de slag, men især armbøjningerne. Jeg har en teori om, at mavebøjninger måske heller ikke er det bedste, men det værker ikke så slemt endnu. Så jeg må fokusere mere på teknikken og mindre på antallet, og så ellers give den gas med min ryg! Overvejer at høre en personlig træner ad, om de kan lægge et program til mig. Gerne en kombi af øvelser i maskiner og øvelser uden vægt. Jeg har en fornemmelse af, at det kan give en masse.

Resten af dagen skal gå med opgaveskrivning, burgerbollelavning og en gåtur i den gode, smukke solskinsvejr 😀 God dag til dig derude!!

Uncategorized

Træthed, med ekstra træthed på

Jeg kom hjem til Odense i går, og kom ud at træne en halv time efter jeg kom hjem. Var træt i går, men blev nødt til at komme afsted, bare en halv time. Det endte så med tre kvarters træning, og ømme muskler i dag. Var i maskinerne, hvilket jeg ikke har gjort i virkelig lang tid. Så det kan mærkes 🙂

Det var godt at jeg kom afsted i går! Får i dag er jeg, som overskriften siger, træt med ekstra træthed på. Det var meningen at jeg skulle have været til yoga i dag og jeg havde også overtalt mig selv til at stå op, lave morgenmadsmadpakke (stod så sent op at jeg ikke havde tid til morgenmad derhjemme) og var igang med at pakke da jeg blev ramt af meget stror og akut træthed. Jeg har ellers sovet ti timer i nat, så jeg burde være frisk. Var så smadret i går, at jeg gik i seng kl 10. Jeg er vågnet mange gange i nat, men stod op frisk og veludhvilet (troede jeg) et kvarter før jeg skulle afsted mod bussen og mod træning. Men nej, det ville min krop ikke være med til. Blev en smule svimmel, og blev træt helt ned i fødderne og i hovedet rimelig akut, og jeg har overgivet mig. Så lige nu sidder jeg med en dyne, computer, fjernsyn, jordbær og vand og prøver at få noget energi banket ind i kroppen.

Jeg har været træt on/off det sidste stykke tid, og det kommer lige pludselig. Jeg kan føle det som om jeg er frisk og klar til en ny dag, gå i bad, få morgenmad og BANG så rammer trætheden mig, og jeg skal bare sidde ned og ikke lave noget og meget gerne tænke så lidt som overhovedet muligt. Jeg kan føle mig træt helt ned i fødderne, i hænderne, hovedet, øjnene, ja over det hele.
Jeg skal til lægen i morgen og snakke om nogle ting med ham, så jeg håber han kan tage en prøve for at se hvor meget jernindhold der er i mit blod. Har lidt af jernmangel for nogle år siden. Jeg ved ikke om det er det der gør at jeg er træt, men det er et forsøg værd. Jeg synes at jeg spiser fornuftigt, drikker en masse vand i løbet af dagen og får luft/motion nok. Jeg er desværre stresset pga. uni og min manglende evne til at skubbe ligegyldeige ting (så som rengøring og sådan noget) til side, men jeg håber det er på vej til at blive bedre. Arbejder i hvert fald med det. Men hvad jeg ellers bliver så træt af, det ved jeg ikke rigtig. Og det irriterer mig og jeg bliver ked af at have energi det ene øjeblik (og være klar til dagen, og glæde mig til at læse eller hvad jeg nu skal igang med) til at gå til et minuspunkt hvor der ikke er energi til noget som helst. Det er træls, og jeg håber virkelig at lægen kan sige nogle gode ting i morgen til mig!!

Uncategorized

Jeg føler mig flyvende!

Efter en lidt træg dag hvor det har været svært at komme igang med alt det jeg nu gerne ville, spændte jeg hjelmen tog løbetøj på, gik nedenunder (er hjemme hos mine forældre lige pt), blev sendt op for at tage mere tøj på at min mor, og så tog jeg ud at løbe. Det har været så flot vejr i dag, så jeg ville gerne ud og nå og få lidt solskin, luft og mental energi. Og det lykkedes! Med bravour, klapsalver og det hele! Som overskrifter siger, følte jeg mig flyvende (og stakåndet) da jeg løb de sidste 0,17 meter hjem. Eller .. Jeg spurtede. Fordi jeg kunne .. Og fordi jeg havde lyst .. Og det var så sindsygt fedt! Igen, fordi jeg kunne!

Jeg lagde ud med at løbe almindelig interval (1 minuts gang, 1 minuts løb) i 18 min. Jeg var på ingen måde hjemme da jeg var færdig, så jeg tog en løbetest på 1500 m. Det blev min hurtigste målte tid på den distance (14,10) så det gik rigtig godt. Jeg manglede stadig nogle meter hjem, så jeg satte endomondo på ‘track en tur’, og spurtede hjem med Safri Duo i ørene og solen i ansigtet. Ja, det lyder sku helt filosofisk og befriende. Men det var det nok egentlig også. Og igen, jeg kunne!

Jeg kan stadig huske da jeg for en måned siden blev helt forskrækket over, at jeg ikke kunne løbe 10 minutter interval uden at blive fysisk udmattet og stakåndet på den ubehagelige måde. Det at jeg kan løbe (endte med at udfordre mig selv lidt og løb 3 minutter i streg) og jeg kan holde til det uden at jeg får ondt, sidestik eller bliver helt stakåndet ved hurtigere tempo end gang gør mig så skide glad! Jeg kan ikke rigtig huske at jeg slet ikke kunne noget før min transplantation, men jeg kan nogenlunde huske det første trin jeg skulle tage op af en trappe efter opperationen. Det var hårdere end det jeg har gang i nu. Og det er så fedt at vide, at jeg har rykket mig, og at min træning bærer frugt. Især fordi jeg ikke har løbet sådan rigtigt i en måneds tid, men trænet alt mulig andet. Men løb skal jeg igang med igen. Jeg skal jo løbe 10 km til Hjerteløb i oktober med min far! Og jeg glæder mig til jeg kommer over målstregen, sveddryppende og udmattet, men men følelsen af at jeg har gennemført og gjort noget jeg ikke troede jeg kunne/skulle gøre. Det bliver fedt!

Jeg ville meget gerne poste et billed af dagens workout, men min screenshot virker ikke. Så I må gå ind på endomondo og se det hvis det har interesse 🙂