Uncategorized

Løbetur og kort styrketræning

I min plan om at træne hver dag i to uger, havde jeg indlagt to hviledage, da der var to dage jeg havde planer. De to hviledage er blevet brugt fredag og lørdag. Den ene hviledag skulle ellers bruges tirsdag, men jeg har fået mulighed for at træne den dag alligevel.

 

Desværre når jeg ikke i fitness de ti gange på en måned man skal således man opnår point for det. Derfor tog jeg i dag en løbetur udenfor i det grå pg lidt triste vejr. Det gik ganske udemærket. Dog fik jeg ondt i min højre læg undervejs, så jeg måtte holde pauser hvilket ifølge resten af kroppen og min puls, ikke behøvede. Men jeg fik sat meget mere tempo på både gang og løb end jeg er vant til, og jeg fik ikke ondt i min nakke og skulder som jeg nogle gange gør. Så det er ret lækkert!

Jeg fik løbet 3,53 km på lidt under 35 minutter. Jeg lægger ikke mærke til distancen når jeg løber udenfor som når jeg er indenfor på løbebånd. Naturligt måske, da jeg ikke har en remonter hele tiden om hvor langt jeg har løbet, men ikke desto mindre virkelig dejlig! Så kilometerne ryger mere eller mindre bare i benene, uden jeg lægger mærke til det. Det er rart

Da jeg kom hjem igen gennemførte jeg program et for begyndere fra bogen ‘de 100 bedste styrkeøvelser’ udgivet af bladet/Forlaget aktiv træning. Det er min fars, og hvis jeg må, så låner jeg bogen med til Schweiz og Frankrig når jeg skal afsted om en uges tid (Jesus der er kun en uge til!!!) det bliver fedt tror jeg! Jeg ved ikke om der er træningsfaviliteter på hotellet til konferencen, så jeg må hellere selv tage lidt udstyr med. Og bogen fylder ingenting, så har plads til den i kufferten. Det er lækkert!

Reklamer
Uncategorized

Powerwalk – og frustrationer der følger med en hård træning

Jeg er netop færdig med mit bad efter træning. Jeg har været til powerwalk, og regnede slet ikke med at det ville blive så hårdt som det gjorde. Jeg blev så udmattet af den hurtige gåtur, at jeg skrev til min far og hørte ham om han ikke ville hente mig. Min plan havde ellers været at tage bad i centret og så videre i byen for at kigge efter shorts. Men det blev ikke til noget, og min far ville heldigvis gerne hente mig!

Vi var 7 samlet, inklusiv træneren. Jeg var den ultimativt yngste, så kom træneren på cirka 40, og resten af deltagerne var 60+. Og de gik fra mig. Meget hurtigt. Egentlig synes jeg ikke det var så pinligt at sakke bagud, men jeg var irriteret over mig selv og min krop. Især fordi min træning i går gik så skide godt.
Vi lagde ud med at gå op af en masse bakker, og det er noget af grunden til at jeg sakkede bagud. Som i MEGET bagud. Tror jeg endte med at være 100 meter bag dem til sidst. Instruktøren var heldigvis sød, og gav mig en lidt kortere rute end de andre. Jeg vidste godt at jeg sinkede de andre, og der var nogle der skulle på hold når vi kom tilbage til centret. Men vi nåede faktisk at komme hjem samtidig alle sammen, så det hele passede sammen.

Jeg er utrolig god til at se det dårlige i alt, og jeg har været igang med at være frustreret over min manglende form flere gange på turen og på vej hjem. Og i badet. Indtil nu. For jeg har skam også nogle positive ting at sige om dagens hårde workout. Og de positive ting skal jeg blive bedre til at se! Derfor kommer her en lille liste:
– Jeg gjorde det, og fulgte med på næsten hele den planlagte rute! Og instruktøren sagde at hun synes det var fedt at jeg var med, selvom jeg blev så træt og sakkede bagud.
– Jeg har fået gået 6,22 km og over 8.000 skridt. Så de 10.000 skridt man skal gå hverdag venter lige forude!
– Jeg har fået en hel masse sol. Jeg glemte solcremen, men den var nok svedt væk alligevel.
– Min træning kan tydeligt ses på mit træningstøj (billed kommer senere): Det er gennemblødt, og især min sportsbh har kun to tørre pletter på sig.

Alt i alt: Det var hårdt, jeg er udmattet helt ned i fødderne, men jeg gjorde det!!

Uncategorized

Jeg er (næsten flyvende) :D

Harry running
Nogenlunde således så jeg ud på løbebåndet i dag. I hvert fald med et ligeså stort smil på cirka halvdelen af turen. For det gik skide godt! Jeg var på båndet i 20 minutter, og løb cirka halvdelen af tiden. Uden at dø! SEJR!! Det var hårdt, men egentlig mest pga. varmen. Det virkede som om at det ellers ganske glimrende aircondition-anlæg i mit center ikke fungerede i dag, så det var svedende varmt at træne. Faktisk dicideret ulækkert. Det var også derfor min træning ikke blev ligeså lang som jeg egentlig havde regnet med. Jeg kunne ikke holde det ud mere efter en god halv time. Men jeg fik løbet, og gennemgået nogle øvelser for min ryg og baller. For jeg ønsker mig baller af bronze (ligesom Herkules i Disney-filmen) her til sommer. And I feel ‘em comming already :D!

… at jeg så kastede mig over en pose ostekugler da jeg kom hjem snakker vi ikke om. Min mave var ikke helt tilfreds, men det var min chips-trang og min søde/salte tand 🙂

Uncategorized

Quick core, og hvordan jeg blev til skamme (mest for mig selv)

Det er dag 1 i min jeg-vil-træne-hverdag-indtil-den-15-udfordring. Jeg meldte mig på holdet quick core i fitnessdk Svendborg i morges kl 0820. Og overraskende nok, var jeg frisk da vækkeuret ringede kl 0715, hvilket er ret usædvanligt for mig. Men lækkert!

Som overskriften indikere, så blev jeg pinlig berørt over min ikke-eksisterende form. Holdet var virkelig godt, og skide ærgeligt at det kun varede 25 minutter. Havde det som om jeg kun lige var kommet igang da instruktøren sagde farvel til i dag.
Derudover var der nogle virkelig gode øvelser som jeg håber at kunne bruge i min træning fremover. Og jeg kan allerede her til aften mærke min ryg, mave og lår. Jep, et tydeligt tegn på, at jeg ikke træner nok. For træningen i dag var ikke særlig hård.. Alligevel formåede jeg at få virkelig meget sved på panden i løbet af de første 10 minutter. Vi lagde ud med almindelig air squat, og derefter squat-variationer med bold over hovedet. Alt i alt var det godt, men de sidste øvelser med bolden over hovedet hvor vi skulle læne overkroppen fra side til side kunne jeg ikke gennemføre. Mine arme er for svage og ikke vant til ‘presset’. Øv!
Men som sagt, var det en virkelig god time. Det er desværre den eneste motion jeg har fået lavet i dag. I morgen skal jeg derned igen, og der står den på løb og rygtræning. Det glæder jeg mig faktisk lidt til 🙂

Hvis du selv vil have en effektiv men hurtig træning, kan denne plakat måske være til inspiration.
Hvis du selv vil have en effektiv men hurtig træning, kan denne plakat måske være til inspiration.