Uncategorized

Alternativ til 5 Minute Shaper som gavner ryggen

Min ‘guilty pleassure’ er TV-shop. Jeg synes det er ekstremt underholdende at se, hvordan diverse mennesker dukker op på min skærm, for at sælge mig noget. Særligt er jeg stor fan af den store industri de har skabt sig indenfor fitness. Det var dem som gjorde verden bekendt med fænomenet zumba (og jeg tror bowha bliver det nye sorte zumba) og crosstrainer. De lover guld og grønne skove hvad angår vægttabt og en smækker lækker krop.. men glemmer at fortælle at det har ligeså meget at gøre med kosten. Men lad nu det ligger. Jeg synes det er morsomt.

En ting som jeg er særlig fascineret af, er 5 Minute Shaper. Jeg vil lade nedenstående video tale for sig selv:

Det korte af det lange er (hvis du ikke gider at se hele videoen): Du får en flot krop, stærk ryg og mave, spændstige baller og smukke arme. Med kun 5 (5!!!!) minutters brug om dagen. Det er næsten for godt til at være sandt, ikke?
Jeg har ofte kigget på denne reklame, og tænkt at selve bevægelsen nok er gavnlig for min ryg. Men jeg gider ikke at kaste så mange penge efter noget jeg prøver et par gange. Når jeg tænkte tilbage på min almindelige træning, fandt jeg frem til at denne øvelse (eller noget der ligner) kan udføres på bold og i TRX-bånd. Se blot her:

Jack knife on swissballØvelsen hedder JackKnife, og jeg er ikke sikker på at den er lige så effektiv som 5 Minute Shaper forstår den er, men man får arbejdet med de samme muskler PLUS balance. Det må da være en win win!
Samme øvelse kan som sagt udføres på TRX-bånd ved at placere fødderne i båndende, også ellers køre derudaf.
Jeg er dog ikke sikker på at jeg vil kunne holde til 5 minutter på denne måde. Jeg plejer at tage mellem 10 og 15 gentagelser, pause (evt en anden øvelse) også 10-15 gentagelser igen. Den fungere skide godt for min skæve ryg, og jeg kan kun anbefale øvelsen!

God træningslyst 🙂

Reklamer
Uncategorized

Arbejder man frivilligt er man en ildsjæl

Ovenstående citat er fra den kommunikationsweekend jeg var på i marts, sammen med Hjerteforeningen. Jeg mener det var Anette Skriver der udtalte ordene, men jeg er ikke sikker. Og lige netop det med at være en ildsjæl, synes jeg kommer tydeligt til udtryk, når jeg snakker med frivillige fra Børneklubben: Alle de mennesker fra Landsmødet som jeg har snakket med, har så meget på hjerte og de vil udrette en hel masse. At der så ikke altid er tid til at udrette alt det man vil (alle arbejder, har børn og sig selv at tage sig af), er en helt anden sag. En enkelt fra Børneklubben sidder på Skejbys børneafdeling en gang om måneden og klippe-klistre. En anden har generel kontakt med Skejby sygehus, og informere sygeplejesker og læger om det der sker i Børneklubben, og hvilke tilbud der er at vælge imellem. En anden er sindsygt dygtig til at samle penge ind til hjertesyge børn på Sjælland, således at disse kan få en hel masse forskellige oplevelser på trods af sygdom. Nogle andre fra Sjælland har selv et barn som kræver ekstra pleje, men de er så meget tilstede og ‘på’ når det gælder arrangementer for andre hjertebørnsfamilier og disse landsmøder, at man ikke mærker at de har en hård hverdag hjemme. Derudover har de deres egne hjertesyge børn at tage sig af. Jeg ved at det for nogle er en stor udfordring, og der skal meget pleje til det enkelte barn, for at kunne få hverdagen til at fungere. Jeg snakkede lørdag aften med en far til en dreng på ni, og det virker som om faderen har fundet en virkelig god balance mellem at presse knægten til at yde sit yderste og ikke bare give op. Søndag morgen snakkede jeg med en mor, hvis datter har nogle andre sygdomme der også skal tages hensyn til, men hvor pigen gradvist begynder at have det bedre, og lærer nogle teknikker til at kunne leve med dine forskellige sygdomme. Disse mennesker gør mig glad (særligt sidstnævnte historie rørte mig og gjorde mig virkelig glad!), og de fungere som en kæmpe inspiration for mig: Kendskabet til Børneklubben (og GUCH) skal udbredes, således at flere familier har mulighed for at få samme gode behandling/tilbud af/fra Børneklubben som de får. Jeg ved at det ikke er alle familier der har tid/lyst/overskud til at deltage i Børneklubbens arrangementer (jeg har ikke fået meget ud af at være med da jeg var mindre), men jeg synes at alle med et hjertesygt barn, skal have denne mulighed da jeg ved at det betyder meget for nogle familier at have dette fællesskab, som man ikke finder andre steder. Der er altså bare noget helt unikt over det fællesskab man får, når man er syg og jeg tror ikke man helt forstår det, før man selv har prøvet det.

Jeg har med vilje ikke nævnt nogle navne. Hvis du læser det her, og jeg har skrevet lidt om din historie og du ikke vil have det, så send mig en mail på katjensen2@hotmail.com, så fjerner jeg det med det samme!

Uncategorized

5 musiknumre til den meditative løbetur, og 5 numre til den mere hardcore

Jeg var ude at løbe i dag, og jeg besluttede mig for at lave et eksperiment: Hvordan er det at løbe til Tina Dickow? Jeg gad ikke rigtig de der hårde rytmer til at stare med (det kom dog senere på turen), og jeg ville gerne lytte lidt til hendes nye plade “Whispiers”. Og det er rimeligt lækkert fandt jeg ud af. Jeg fik lige den rigtige stemning, og selvom musikken måske ikke drev mig så meget frem, så var det en god lille tur jeg fik mig.

Derfor vil jeg gerne dele et par numre med Jer, derude bag skærmen, som jeg synes (eller forestille mig) fungere godt til en lidt mere meditativ løbetur:

1. Whispers – Tina Dickow

Jeg kunne desværre ikke finde selve nummeret på youtube, men denne ‘video’ indeholder hele hendes nye album, og Whispiers er på 20,57 (eller deromkring).
Beatet er MEGA fedt (synes jeg), og det var fedt at løbe i regnen med det rummer i ørene. Er vild med Dickow og hendes dybe stemme og lidt melankolske lyd. Derfor præger hun også listen.

2. The Woman Downstairs – Tina Dickow

Dette nummer egner sig måske bedst til udstrækning. Men det er bare SÅ rart at lytte til og jeg kommer med det samme HELT ned i tempo og har bare lyst til at stå og nyde det hele lidt. Igen, den dybe lidt melankolske lyd = er vild med det!

3. Room With a View – Tina Dickow

Dette nummer er jeg vild med at sætte på i centret når jeg har fået nok af den mere larmende musik, og når jeg skal straffe jern (det straffer mest mig, men det lyder awesome!) Endnu engang kommer jeg ned i et roligt tempo. Desuden bliver jeg virkelig glad af det her nummer, og det er ret godt når jeg træner: Jeg får bare mere ud af det, og det er sjovere.

4. Marchin On – One Republic

Lidt mere up beat den de tee ovenstående, men stadig lidt mere slow end mange af de numre jeg ellers hører træning.
God budskab, behagelig stemme og god beat. Så vil jeg gerne være med 🙂

5. True North – Tina Dickow

Versionen med DR’s Underholdsningsorkester er og bliver min favorit. Hvis du kan, så hør den, den er virkelig fed. Denne version er dog også god! Endnu engang formår Dickow at lave et fedt beat og ja, den fungere bare virkelig godt til løb, og sangen holder mig igang når det bliver hårdt

.. og nu til de lidt mere ‘hardcore’ numre. Min kæreste er metal-fan, og selvom jeg ikke er vild med meget af det musik han hører, så er der alligevel to bands (egentlig tre, men Opeth er mere stille) der har sneget sig ind på mine playlister: Volbeat og Rammstein.

1. A Warriors Call – Volbeat

Jeg får altid lyst til at tage til combat når jeg hører denne sang. Det er blevet et af mine yndlings-numre (især til træning), og det virker: Jeg får lyst til at løbe, og kan en lille smule mere med dette nummer i ørene

2. Waldmanns Heil – Rammstein

For det første er jeg tosset med ideen om et tyskt (TYSKT) band som er blevet så store som Rammstein: Tyskland kan meget mere end at være skurke i en krig for mange mange år siden.
For det andet, er den her sang jo bare mega fed! Og god til løb. Og lur mig om den ikke er helt fantastisk til spinning også? Det håber jeg en dag at jeg må prøve.

3. Bring Me To Life – Evanescence

Jeg ryddede op i min musik for en måneds tid siden, og fandt denne perle. Den er PERFEKT til mit løb, da den er tilpas aggressiv i sit udtryk til mig, og jeg kan løbe lidt længere ved at lytte til dette nummer.

4. What I’ve Done – Linken Park

I omgang som jeg fandt Evanescence, fandt jeg Linken Park og dette nummer. Endnu engang, fedt nummer og med referencer til Transformers (som jeg er en sucker for!). Det er bare nogle gange sjovere at løbe til lyden af folk som skriger ind i ens øre 😛

5. Let Go of Your Love – Dúné

Dette nummer er ikke helt så hardcore som de ovenstående, men jeg tror ikke jeg har postet det på bloggen før, og det er et godt nummer. Er gået hen og blevet fan af Dúné, efter en koncert på SDU. De er fede, og meget af deres musik egner sig virkelig godt til løb og spinning!

Uncategorized

Dag 2 på kandidaten

Jeg er på dag nr. to af min kandidat, og det er første dag med reel undervisning. Jesus hvor er det dog bare spændende allerede og selvom det sikkert bliver hårdt, så glæder jeg mig til at begynde at læse rigtigt, og kommer rigtigt igang med studiet.

Jeg skrev i mit sidste indlæg at jeg allerede fredag ved introdagen var meget træt. Efter en weekend i KBH med Ecco Walkathon og over 26.000 skridt på bagen (jep, vi gik langt i går!!) så er jeg træt. Men som skrevet tidligere, så virker to ud af mine tre fag enormt spændende allerede (skal have det sidste og tredje fag i morgen, og ved først der hvad der vil ske i faget i morgen), så jeg håber at denne spænding og mine underviseres store og fantastiske engagement kan holde gejsten igang, og det derfor ikke bliver noget stort problem med eventuel træthed. Også må jeg få sat ALT i fast skema og system indenfor de næste par uger. Og lige nu er jeg ærlig talt sikker på at det nok skal gå :)!