Uncategorized

Målsætning for resten af 2014: 30 minutters aktivitet HVER dag

For et par uger siden satte jeg mig for (i en uge) at gå 5 km hver dag. Jeg gennemførte det.. Og jeg savner faktisk den friske luft og den fysiske aktivitet, som jeg dagligt fik. Jeg har altid været et inde-menneske, så jeg synes det var ret utroligt at én uge med frisk luft hver dag, allerede har gjort mig ‘afhængig’.

autumn1

Én ting er, at jeg savner noget frisk luft. Men jeg savner også noget fysisk aktivitet i min hverdag. Jeg har ALDRIG været aktiv, og jeg har aldrig levet om til Sundhedsstyrelsens krav om 30 minutters aktivitet hver dag. Det skal der laves om på nu. Derfor vil jeg være fysisk aktiv MINDST 30 minutter HVER dag, resten af 2014. Også håber jeg at jeg kan få implementeret en så god vane, at jeg kan opretholde den.

Jeg lagde ud i går med ti minutters morgenmotion mandag morgen: Jeg lavede ryg- mav- og benøvelser på stuegulvet i går morges (jeg har døjet med ondt i ryggen siden jeg var til årskontrol på Skejby), så jeg følte jeg skulle igang med rygtræning igen. Derudover gik jeg til uni, en tur på 40 minutter.
I dag (og i morgen) skal jeg træne, og så tror jeg at jeg skal gå hjem torsdag. Så denne uge er (næsten) på plads allerede. Som det ser ud nu, når jeg også tre gange træning i centret, hvilket er skønt! 🙂

Reklamer
Uncategorized

Årskontrol

I fredags var jeg på Skejby sygehus til mit årlige check af hjertet. Én gang om året skal jeg til Skejby, og de skal have et kateder med et kamera gennem min lyske og op til hjertet. Dette kaldes KAG. Man kan se lidt andre ting end ved en scanning af hjertet, og jeg kan ligge og følge med på skærmen. Kort og godt, så har mit hjerte det godt! Der er en forkalkning på aortaklappen, men det er ikke noget jeg kan mærke noget til (jeg skulle blive mere forpustet ned jeg plejer, men det er ikke noget jeg lider af). Jeg kan ikke gøre noget ved det selv, andet end at sørge for at spise sundt og dyrke motion. På den ene side er det ærgeligt at jeg ikke selv kan gøre noget. På den anden side, så skal jeg ikke slå mig selv i hovedet pga. manglende ordentlig kost og motion, hvis det bliver værre.

Det plejer at være meget sjovt. Bare ikke denne gang: Min aftale med Hans om at undgå venflon i hånden var udløbet (tror jeg). Jeg skulle i hvert fald have lagt drop, og det endte med to stik i venstre hånd og et i højre. Den ellers så søde sygeplejerske, kunne ikke finde min blodåre i venstre hånd. Det gjorde ondt, og jeg er stadig en smule blå (det er mandag i dag, og det blev gjort i fredags). Da hun så prøvede i højre hånd, lå nålen der med det samme! Uden det gjorde ondt.
Da jeg så skulle have lagt bedøvelse (i højre lyske) gjorde det virkelig ondt! Det plejer at svie, og det er ikke rart (lidt ligesom bedøvelse ved tandlægen), men det er til at holde ud. Ikke denne gang: Jeg havde mest af alt lyst til at skubbe lægen væk, men det skulle jo gøres. Den sang jeg plejer at nynne for mig selv i sådanne situationer, hjalp heller ikke. Og selvom de sygeplejerskerne både gav mig en hånd at holde i, og prøvede at aflede min opmørksomhed, gjord det ondt! Jeg fik heldigvis noget beroligende i hånden, og jeg slap for nr. to bedøvelse (de plejer at lægge to, men lægen vurderede at én var nok). Lægen fortalte, at det muligvis er pga. det arvæv jeg har dannet i lysken der er skyld i smerten.
Da jeg kom ind i min egen seng og på dagsafsnittet igen, fortalte den sygeplejerske som passede mig, at jeg er i min fulde ret til at bede dem om at gå ind i venstre lyske istedet for højre. De sidste mange år er undersøgelsen sket via højre lyske, og netop derfor er der dannet så meget arvæv. Det vil jeg huske til næste gang!
Efter undersøgelsen, spurgte lægen om ikke vi skulle gøre denne form for undersøgelse til noget med to års mellemrum. Det var jeg MEGET med på, og jeg var glad for hans forståelse og empati for min situation.

Der er lavet helt om på Skejby, Hjerteafdelingen. Før var jeg indlagt på B2 (den afdeling hvor jeg var da jeg blev transplanteret), men nu har de åbnet et dagsafsnit. Det ligner lidt en sovesal, og man er kun afskærmet fra andre folk via, ja, skærme omkring ens seng. Det virkede koldt og upersonligt, og jeg tog mig selv i at føle mig gammel da jeg tænkte for mig selv “Jeg vil hellere tilbage til det gamle system”. Derfor tror jeg også at jeg, næste gang jeg skal indlægges, tager et kunstig lys eller noget i den stil med. Det er en meget upersonlig afdeling, og det var ærlig talt ret kedeligt. Mere end det plejer! Og det gamle personale var der ikke. Så jeg synes slet ikke der var den samme gode stemning som det plejer. At afdelingen åbnede for præcis en uge siden, har nok også noget at sige. Rutinerne er endnu ikke indarbejdet, og jeg tror egentlig at hyggen kommer med tiden. Det håber jeg i hvert fald!

Uncategorized

Refleksioner om mit 13 år gamle hjerte

I går havde jeg ‘fødselsdag’: For 13 år siden havde jeg fået nyt hjerte, og jeg lå på intensiv-afdelingen og sov. Kunstig søvn ganske vist (vågner i overmorgen, hvis jeg skal følge det oprindelige forløb), men jeg sov. Jeg forestiller mig at mine forældre har været ved min side hele tiden, hvilket jeg ikke tror er så langt fra virkeligheden. Mon ikke også min familie, som bor i Århus, har været i nærheden så meget de nu kunne.

For første gang i de 13 år jeg har været hjertetransplanteret, fik jeg tanker om forløbet. Nej, jeg har selvfølgelig tænkt over forløbet før. Men jeg fik en klump i halsen over det hele. Mest fordi det er helt fantastisk at en hjertetransplantation kan lade sig gøre, uanset hvem der modtager hjertet. For det andet, fordi der er sket enormt meget med mig i de 13 år. Det er naturligt, javist, men stadig tankevækkende. Især det sidste års tid, er der sket ekstra meget: Jeg er flyttet sammen med min kæreste, har holdt to foredrag om mit forløb (hvilket jeg elskede og forhåbentlig skal arbejde mere med) og jeg færdiggjorde min bachelor, hvilket jeg er enormt stolt over. En bachelor virker måske som noget ‘basalt’ for mange folk: Det er da bare noget man tager/får, og det er ikke så svært. Og i forhold til kandidaten, så var det piece of cake, og jeg havde jo OCEANER af tid på det tidspunkt! Men efterhånden som jeg har lært en masse forskellige mennesker at kende igennem GUCH, og dermed har set hvor svært nogle har det (min veninde har direkte sagt at hun beundrer mig for at gå på uni, for det kan hun slet ikke), så begynder jeg at føle mig meget privilligeret: Jeg kan gennemføre en længere videregående uddannelse. Indtil videre uden reeksamen (7-9-13!!!!!). Jeg har fået okay karakterer, og jeg har fået nogle dejlige venner og veninder igennem studiet. Jeg synes det er flot gjort af mig, og jeg er (som sagt) skide stolt af mig selv!

Det var meget mærkeligt for mig at få den klump i halsen som jeg gjorde. Mest fordi jeg aldrig er blevet emotionel på min ‘fødselsdag’ før. Heldigvis havde jeg en virkelig god dag i går. At dagen sluttede af med, at min kæreste fortalte at han havde tænkt sig at købe blomster til mig, gjorde lige det hele lidt bedre. Han undskyldte at han ikke havde gjort det, men bare hans tanke var dejlig. Måske især fordi han undres lidt over fejringen af min anden fødselsdag, og de mange beskeder jeg har fået fra min familie og veninder i løbet af dagen. Jeg tror at det for os begge er en naturlighed at jeg har fået nyt hjerte og render rundt med et ar på brystet. I går kom han til at tænke på, at det jo egentlig er noget stort og at min familie var glade for at jeg blev reddet dengang. Ellers havde jeg ikke været her (sammen med ham) i dag. Og igen: Det er sku da fantastisk!

Uncategorized

Kommunikationskursus

I den forgange weekend, har jeg været på kommunikationskursus med GUCH. Vi fik bevilliget nogle penge fra Egmont-fonden til netop dette arrangement, og det må siges at have været en succes for alle de deltagende: Igennem en hel weekend har vi fået redskaber til at kunne håndtere den svære samtale om sygdom, identitetsdannelse med sygdom og hele den påvirkning en diagnose kan have på folk og deres dagligdag. Derudover fik vi lejlighed til at møde to andre frivillige fra Børn, Unge og Sorg (en forening som taler med børn/unge der har mistet et familiemedlem eller pårørende til alvorligt syge). Det er skønt at se andre frivillige som brænder for deres arbejde, da jeg indtil videre kun kender dem fra GUCH og min bedste veninde som er meget engageret indenfor Høreforeningen.

Vi nåede også omkring både mindfullness og kropssprog. Især det sidste var skide skægt, og jeg fik en helt ny forståelse af hvordan min fysiske holdning påvirker mig selv og påvirker verden. Vi eksperimenterede med forskellige holdninger. I én øvelse gik vi med skuldrene trukket op om ørene. Personligt blev jeg ængstelig og fik ondt i maven. Mine følelser er tæt forbundet til min mave, og jeg kan altid mærke i min midterregion, hvordan jeg har det. Derudover prøvede vi at gå med sammenbidte kæber, som igen førte til ængstelighed. Min fellow-bestyrelses-medlem blev direkte truende at se på. Vi prøvede også at stå med åbne arme og forestille os, at vi skulle kramme verden. Denne følelse skulle vi bevare mens vi gik rundt. Og til sidst skulle vi gå med brystet frem og oprejst hage og dermed virke selvsikre og magtfulde.
Det fede ved hele denne øvelse er, at det påvirker humøret helt utrolig meget. Jeg synes det er et enormt vigtigt budskab (og også derfor gør jeg så meget ud af det netop her), og jeg har allerede brugt teknikken med det fremskudte bryst, to gange i min hverdag. Og det virker! Jeg føler mig meget mere selvsikker end normalt! Og jeg har en fornemmelse af, at folk omkring mig fornemmer det: De går lidt til siden fordi de ikke vil støde ind i mig, og virker måske egentlig også lidt undrende over, at jeg så tydeligt fremviser min selvsikkerhed. Det ses sjældent i Danmark. Også derfor, kan jeg klart anbefale at eksperimentere lidt med disse holdninger (evt. læse en smule teori bag), og med egne øjne se, hvor meget det påvirker en.

Hele kurset var givtigt, både socialt men også fagligt. Jeg er stor fan af de mennesker jeg har beskæftiget mig med i denne weekend, og det har været SKØNT at se dem alle igen, og snakke med dem. Weekenden har fungeret som en mental booster for mig, og jeg har fået lidt ekstra energi til at klø på med studierne (som kurset i øvrigt også var givtigt i forhold til).
Weekenden har også i høj grad givet mening, i forhold til mit arbejde i GUCH: Én ting er, at det er nogle fantastiske mennesker jeg er sammen med! Noget andet er, at der er mange (tror jeg) som mangler en at tale med, og jeg håber det kan blive mig. Gennem weekenden fik jeg en ide om, at komme ud på OUH, og tale med syge mennesker om deres situation og tankerne bag. Om det bliver til noget, det ved jeg ikke. Men det er noget jeg gerne vil, og jeg tror jeg vil være god til arbejdet!

Uncategorized

Jeg er stærkere end jeg tror

Har endnu engang været til cirkeltræning. Det er altså virkelig fedt, hårdt, udfordrende og med en god træner. Jeg glæder mig allerede til næste onsdag!

Vi startede endnu engang med opvarmning og squats. Denne fang 150. Jeg måtte tage pauser så nåede kun op på 135. Øv! Tog ellers 125 i mandags (af flere omgange) og der gik det godt. Men må bare holde ved den der bentræning der 😊

Så kørte vi syretræning. Tre øvelser (bænkpres, dødfødt og clean press). Tog 15 kg i bænkpres. Kunne måske have taget mere, så jeg skal eksperimentere lidt med det i weekenden. I dødløft tog jeg 17,5 og i Press 10 kg. Det var lige før det sidste var for meget. Men jeg gennemførte. Og blev rost for min teknik i dødløft. Mega fedt 😄
Så selv med nyt hjerte og dårlig ryg, kan jeg være med på intensive hold og presse mig selv maks. Hvor er det bare fedt!!

IMG_2742.JPG