Uncategorized

Anmeldelse af nye juicer

IMG_0004
I fitnessdk har de lige i øjeblikket tilbud på ovenstående juicer. Jeg elsker at prøve nye ting, og med en pris til kun 10 kr pr. flaske, blev jeg nødt til at hive disse to med hjem. Der findes en tredje variant med rødbede, men den er ALT for kunstig til mig. Jeg synes virkelig ikke den smager godt. Så vil jeg langt hellere selv investere i en juicepresser og en masse rødbeder (og æbler, gulerødder og ingefær) også presse selv. Det smager LANGT bedre!

Nå, men disse juicer. Den første jeg smagte, den med pære og ingefær, smager af pære .. Og kun ved store slurke en smule ingefær og lidt æble som der også er i. Den er egentlig ganske udemærket og den minder lidt om Rynkebys pærejuice. Jeg ville gerne have mere ingefær-smag, men det er bare mig. Generelt ganske let og drikkelig for alle, da ingefærsmagen er meget mild, og ikke rammer ligeså hårdt som hvis man selv lave juice med ingefær.

Nr. to juice, den med appelsin og gulerod, var også en smule kunstig, men samtidig meget mild i sin smag. Personligt ville jeg gerne have lidt mere citrus smag, så jeg puttede lidt citron i flasken. Men den er uskadelig og smager egentlig udemærket til prisen.

Konklusion: Juicerne er ganske udemærket, men jeg vil ligeså gerne have nogle fra Rynkeby eller et andet færdiglavet mærke. Men allerhelst vil jeg have hjemmepresset!

Uncategorized

“Alle kan lære at lave pull ups” – TRX på en mandag

I dag er det onsdag, og mine arme er stadig ømme efter mandagens TRX-træning. De er ikke MEGET ømme, men det var ikke noget udpræget fornøjelse at skulle have blazer, jakke og taske på i morges på vej ud af døren. Og jeg gruer for at jeg skal have det hele på og af igen lige om lidt, når turen går mod fitness.

I mandags kom min far til Odense, og vi tog til TRX sammen. Han har aldrig prøvet det før, jeg har ikke prøvet det i lang tid. Holdet var også lidt for hårdt til at starte ud med, men vi kom begge (storsvedende) igennem holdet.
Tæt på slutningen af timen bekendtgør træneren at vi skal lave pull ups i TRX’en.. Jeg tænker “ja ja, det er godt med dig. Det kommer jeg aldrig til”. At træneren efterfølgende er af den holdning at “alle kan lære at lave pull ups” gør, at jeg må prøve. Og det gik overraskende godt! Ja, jeg brugte mine ben til hjælp, men det var helt ok (sagde træneren, og flere andre på holdet gjorde det også). Jeg anstrengte mig, blev rød i hovedet og overrasket over at jeg kunne. Vi skulle lave 10 X 2 pull ups, og jeg var med hele vejen. Det var sindsygt hårdt, hjertet hamrede afsted og mine arme skreg en lille smule. Men jeg gjorde det! Og jeg har blod på tanden til at prøve igen i dag. På trods at ømme arme (og træt hoved efter en dag på uni)

Jeg har aldrig prøvet pull ups før, og har altid bare kigget måbende på de folk der kan. Men nu vil jeg med på dillen, og komme ind i kampen. Også er jeg overbevist om, at TRX’en giver meget mere balance end en almindelig pull up. Og jeg synes det er lidt sjovere at kunne dingle rundt i stropperne, når man engang har lært det/er blevet stærk nok til det.

Se øvelsen på det vedhæftede billed.

chin ups_final

Uncategorized

Plankeudfordring gone wrong

woman-plank

Min veninde har gjort mig opmærksom på en side på facebook. Her er der månedlige fysiske udfordringer. Sådan noget med at tage X antal squats på 30 dage, også ende på 200 i slutningen af måneden. På denne side fandt jeg en plankeudfordring som man skal lave hver dag, i hele februar. 1. februar skulle man planke den 30 sek, 2. februar 40 sek, osv. for til sidst at ende med 4 minutters planke. Jeg så min far havde meldt sig til, så jeg ville også være med.

.. hvordan det er gået? Tja, jeg har glemt at planke den. Ups. Jeg tog forskud på glæderne en uges tid før eventet startede, og plankede den to dage i træk. Så glemte jeg det. Ups .. Jeg skulle være oppe på at planke .. 2 minutter i dag mener jeg. Men det er jeg altså ikke..

DERFOR: Jeg vil gerne planke den MINDST 30 sek to gange om dagen, hver dag, resten af februar. Jeg kan mærke min ryg liige skal vænne sig til det, men mon ikke det kommer til at gå fint når jeg først kommer igang?

Jeg opfordrer alle derud bag skærmen til at joine 🙂 Enten min version, eller begynd på den der ligger ind på facebook:

Uncategorized

Løb ligesom Phoebe

Jeg er netop hjemvendt fra en rar lille løbetur. Vejret har været umanerlig godt i dag, så jeg har både været ude at handle med min kæreste og også nåede lige at være ude at løbe, før solen begyndte at gå ned. Her genopdagede jeg hvor skide skægt (!!!!!!) det er at løbe som Phoebe Buffay fra Venner. Jeg havde ikke rigtig luft (og mod) til at løbe mine små ture ala Phoebe, men de få sekunder jeg gjorde det, var det skide skægt! Derfor: februars udfordring til mig selv: Jeg skal løbe mere som Phoebe når jeg løber på vejene. Bare fordi det er sjovt, og ens puls SPRINGER i vejret med det samme. Også må jeg finde mig i at folk kigger mærkeligt på mig.

Hvis du skulle have glemt, eller bare gerne vil gense, hvordan Phoebe udøver motion, så se nedenstående klip.