Uncategorized

Om at have fundet den rette hylde

Gennem min praktik herinde i Hjerteforeningen, er jeg på to uger blevet overbevist om at det er det her jeg skal: Jeg skal sidde i en kommunikationsafdeling og blandt andet skrive artikler til medlemsblade/hjemmesider (det er det jeg har prøvet indtil nu i min praktik, og det er stadig spændende og sjovt). Jeg glæder mig til at prøve kræfter med nogle andre opgaver også, men lige nu hygger jeg mig med at skriver artikler og undersøge fakta, før jeg skal skrive en artikel. Jeg kan tydeligt mærke at jeg har lang vej igen i forhold til mine kolleger, men det er helt fint. De er hjælpsomme og kommer med gode råd og inputs og jeg føler jeg lærer noget. Jeg håber de har samme indtryk!

Min træthed skifter lidt fra dag til dag. Det meste af sidste uge var jeg træt efter Familiekursus hele weekenden og personaleseminar mandag og tirsdag. Heldigvis måtte jeg gå tidligt onsdag, så jeg kunne komme hjem og slappe af. Det resulterede i en tiltrængt lur på en time. Jeg kunne sagtens have taget en time mere, men jeg skulle lave mad. Også gik jeg tidligt i seng.
Min chef spurgte i sidste uge om vi måske skal snakke arbejdstider og om det måske skal være lidt mere fleksibelt. Lige nu synes jeg egentlig det fungerer fint, men snakken er måske god nok at have.

Så alt i alt, jeg er glad for at være her og jeg tror det bliver tre virkelig gode måneder jeg går ind i 🙂

Uncategorized

Opfølgning af indlægget “Jeg hader min krop”

Jeg skrev for noget tid siden indlægger “Jeg hader min krop” (læs her), hvor jeg klagede over mit manglende immunforsvar og min evige sygdom siden april.

Mens jeg var i Frankrig skrev jeg til en af hjertelægerne på Skejby. Han skrev tilbage at det lød harmløst, men bestilte alligevel blodprøver som jeg skulle have taget når jeg kom hjem. Et par dage efter jeg kom hjem følte jeg mig egentlig frisk, men fik alligevel taget prøverne. Svaret kom, og mit infektionstal er stadig en smule højt, men ikke noget alarmerende. Derfor skal jeg have taget nye blodprøver på 2-3 uger, bare for at tjekke at der ikke er noget i vejen med mig.

Jeg har snakket meget med mine forældre om det at være så tit syg. De mener jeg har haft for meget at se til siden april (studie, GUCH, formandskab på min vej, torsdagsbaren herude, kæreste, husholdning og alle de andre små ting alle mennesker nu har). Når jeg remser det op kan jeg godt høre der er meget. Men siden april synes jeg egentlig jeg har været okay til at balancere det hele. Det synes min krop åbenbart ikke, så den lagde sig syg. Hmrf. Det må jeg så prøve at lære af.
Derfor tror jeg også at mit kommende praktikophold bliver godt: Jeg ‘flytter’ til Glostrup (bor hos Rasmus’ moster og onkel) og jeg skal ikke være i baren herhjemme, jeg kan ikke rigtig fungere på fuldtid som formand på vejen og mit vaskekælderjob deler jeg nu med en nabo. Til gengæld skal jeg på arbejde/i praktik hver dag. Men fordi jeg har fri når jeg går hjem, så tror jeg det bliver noget helt andet. Jeg bliver træt, men muligvis træt på en anden måde end jeg gør når jeg har mit studie. Og det glæder jeg mig til at opleve!

Uncategorized

Det er lidt som at komme hjem .. Familiekursus 2015

Igen i år var jeg en del af Børneklubbens Familiekursus. I år skulle jeg ikke holde foredrag, men udelukkende være ude i spejderhytten Kollen, sammen med unge mennesker i aldersgrupen 14-18 år. Min veninde fra GUCH, Maja, var også med og vi repræsenterede sammen GUCH.

  
Fredag tog vi fra hotel Bygholm Park ud til spejderhytten. John, arrangøren af hytteturen, havde gjort meget ud af at det skulle være en ordentlig hytte: Der skulle være varme på og den skulle ikke være fugtig (som hytten sdste år var det). De unge, og vi børnepassere, fik hilst på hinanden, legede velkomstleg og så var der ellers slik, chips, frugt og “En Flænge i Himlen” på DVD.

Lørdag var vi i Århus. Det hele startede med en shoppetur på Strøget i Århus, og jeg har indtryk af, at de unge synes det var lækkert: Endelig var de i Århus (kun én af deltagerne kom fra byen), så skulle de også udnytte at være kommet til storbyen. Enkelte af pigerne fik købt en hel masse forskellige ting med hjem (inklusiv mig selv), og stemningen var generelt god mellem dem alle sammen.

  
Om eftermiddagen skulle vi mødes ved naturhistorisk musem i universitetsparken. De unge havde fået at vide, at de skulle høre et foredrag om noget med relation til museet. Da de fik det at vide om fredagen sukkede alle, mens deres forældre grinede. Hvad de unge ikke vidste var, at de i virkeligheden skulle ud i Funballz, de der bolde man er indeni mens man er på vandet. Jeg så desværre ikke selv deres ansigter da de fandt ud af det (jeg var en dårlig leder og kom for sent), men jeg forstod på de andre voksne at de var meget begejstrede.

Jeg tror nok at de alle sammen prøvede boldene. Selvom enkelte først ikke havde lyst, så virkede det som om at de havde det skide skægt når de først kom ind i blden. Selv en pige som sidder i kørestol og ikke har nogen ben, var inde i en bold. To gange. Jeg tror ikke hun ville ud igen, da hun bare lå og nød det. Det så i hvert fald virkelig hyggeligt og fredeligt ud 🙂

Efter Funballz måtte de unge selv finde noget at spise. Igen gjorde de store øjne, for det havde de ikke regnet med. John gav dem alle sammen nogle penge og det eneste krav var, at vi skulle mødes ved rådhuset kl 16. Indtil da, kunne de gøre præcis som de ville. Nogle spiste sushi, andre tog på macen og det virkede som om det hele faldt i virkelig god jord hos de unge. Ja, de kunne næsten ikke komme hurtigt nok væk virkede det som om..

Da vi kom hjem til spejderhytten igen, var alle de unge meget stille. Jeg tror de var trætte, og enkelte tog en lur i bussen på vej hjem. Den første halve time efter vi kom hjem, skete der heller ikke så meget. Så var der nogle der begyndte at skyde med luftbøsse mod en melon, appelsin og en dåse og så ville resten være med. Jeg var ikke selv med til det, da jeg tog en lur (det var virkelig tiltrængt!), men det lød som om de havde hygget sig. De fik også lov til at smadre appelsiner med et bræt (ligesom når man spiller rundbold, også bare bruge brættet som bat), hvilket vist også var ret fedt. Teorien er, fra os voksne, at det er mega fedt at lave noget man ikke gør derhjemme/noget man ikke må derhjemme. Det er jo ikke hverdag man smadrer appelsiner med et bræt..
Dagen sluttede af med burgere og senere bål bag hytten og film inde i huset.

Søndag skete der ikke så meget. Vi fik en mega lækker morgenmad (John var træt af ikke at få hotelmorgenmad når han var med på Familiekursus, men var med i hytten), så det havde han fået vores søde madmor til at lave. Det var mega lækkert og alle gik om bord i morgenmaden to dage i træk. Mhm, drømmer stadig om de lækre pandekager med sirup .. Mhm, pandekager ..

Formiddagen blev brugt sammen med to frivillige fra Børn, Unge og Sorg. Jeg ved faktisk ikke hvad de lavede og jeg ved heller ikke hvad de unge synes om det. De var lidt stille da de kom ned fra foredraget, og jeg spurgte ikke ind til foredraget.
Men alt i alt virker det som om det var været en god weekend , for dem der var med. Jeg tror det var fedt at der var nogle aktiviteter i Århus, men også at de havde så meget frihed som de havde mens vi var på tur. Sidste års hyttetur havde ingen aktiviteter, og jeg kunne forstå at det havde været lidt kedeligt til sidst. Det kan man i hvert fald ikke sige om den her hyttetur!

Som skrevet i overskriften, så er det at være med på Familiekursus lidt som at komme hjem. Én ting er, at det er kendte omgivelser. Det er altid en tryghedsfaktor (for mig). Noget andet er, at der er en varme mellem de deltagende, og den smitter. Der er også noget imødekommenhed og tolerance blandt folk. Det er ‘okay’ at være hjertebarn/ung/voksen: Alle kender til det og alle ved hvordan det er = der er forståelse omkring det.
Derudover er jeg ved at kende så mange mennesker der deltager i Familiekurset, at det (næsten) er lutter kendte ansigter når jeg træder ind af døren. Det er hyggeligt, rart og det er søde mennesker alle sammen!
Jeg tror nok jeg skrev det samme sidste år, ved et lignende indlæg. Ikke desto mindre, så glæder mig endnu engang til næste år!

Uncategorized

Praktik i Hjerteforeningen

Som tidligere nævnt (her) er jeg blevet praktikant hos Hjerteforeningen. Jeg startede i mandags (d. 17. august) og har nu været her i fire dage. Praktikken ligger i København og jeg har været så heldig at Rasmus’ tante og onkel låner mig et værelse. De bor i Glostrup, så det er lidt nemmere at komme herind, i stedet for at jeg skulle fra Odense hver dag.

Indtil videre går det virkelig godt (synes jeg selv. Jeg håber mine kolleger er enige!). Jeg har fået lidt forskellige opgaver fra en der hedder Mette der sidder i sekretariatet/kommunikation. Lige nu sidder jeg og skriver artikler til medlemsbladet Hjertenyt. Indenfor de næste to-tre uger skal jeg lave et par interviews også skrive artikler ud fra dem. Det er pisse spændende og jeg synes det er fedt at være her!

Egentlig sidder sekretariatet på 2. sal, men fordi der ikke var plads har jeg fået skrivebord på 4. sal. Det betyder at jeg sidder sammen med dem som laver kampagner, blandt andet Elsk Hjertet og Charlies Hjertegalla. I går kiggede jeg dem over skulderen, mens der blev lavet materiale til Ecco Walkathon. Super fedt at være lidt med til det og kigge de professionelle over ryggen. Det bekræftede mig også i, at min fremgangsmåde til min forrige eksamen, var rigtig.

Sammenholdet herinde er også rigtig godt! Jeg begynder stille og roligt at snakke med folk og alle er søde og imødekommende. Her er en god og rar atmosfære og stemning herinde, også selvom her er travlt. Folk er lige vendt tilbage fra ferie, så der sker en hel masse spændende ting og sager. Men det er fedt at være med til og jeg er virkelig glad for at være her!

Plus, jeg er ikke ligeså udmattet som jeg havde regnet med efter endt arbejdsdag. Jeg har fri hver dag mellem 15:30 og 16:30, så jeg er herinde mindst seks timer om dagen. Jeg er træt når jeg kommer til Glostrup, men ikke fuldstændig smadret som jeg havde regnet med. Det kan være det kommer når jeg får lidt mere at lave, men indtil videre er jeg positivt overrasket. Det er fedt at mærke på egen krop, at det faktisk godt kan lade sig gøre!

Uncategorized

Træning på ferien

Mens jeg var på ferie i Frankrig dyrkede min svigermor og jeg morgengymnastik de fleste dage de første to uger af ferien. Jeg tror det har gjort underværker for min ryg og jeg kan også mærke jeg ikke er sat helt bagud i forhold til min træning.

Øvelserne var helt enkle og det er kun ens egen kropsvægt der skal bruges. Jeg vil dog foretrække at have et blødt underlag til enkelte øvelser, men det er smag og behag.

Jeg lavede:

  • 40 Sprællemand/englehop
  • 30 srk. Skitræning – Sid i en 90 graders vinkel med ryggen mod væggen. Hold spændingen i mindst 30 sekunder, gerne længere
  • 20 Armbøjning
  • 20 Mavebøjninger
  • 20 Op og ned af stol
  • 40 Squat
  • 10 mormorarmeøvelser (se billed nedenunder)
  • 30 sek planke
  • 30 sek sideplanke
  • 10 sideplanke med vrid
  • 20 lunges

Antallet af gentagelser er kun vejledende. Hvis du kan mere, så gør det.

oevelse3

Uncategorized

Nyt træningstøj

Til min fødselsdag i sidste måned var jeg så heldig at få nogle penge af mine svigerforældre. De penge er blevet brugt på et par nye træningsshorts og en træningstop. Deruodver havde jeg ønsket mig nogle nye løbesko, som jeg fik af mine forældre.

  
Som I kan se, så er der farver på tøjet/skoene. Jeg synes sort er kedeligt og en smule ordinært så jeg har valgt at gå all in på den pinke farve.

Det er noget lækkert tøj, og længden på shortsene er helt perfekt. Før havde jeg enten nogle helt lange bukser eller helt korte, så denn emellemlængde er perfekt til mig 🙂

Skoene virkede til at starte med som om de ikke var så gode til at transportere sveden ud igen. Min sidste træning med skoene havde ikke det problem, så måske skal de bare lige gås/svedes lidt til så er den der. Fede er de i hvert fald, og de er gode at løbe i!

Uncategorized

Jeg hader min krop!

(Grundet tekniske problemer er dette indlæg først udgivet nu, d. 14. august. Det skulle have været udgivet d. 22. juli. Jeg undskylder!)

.. altså ikke det fysiske ved min krop. Her er jeg glad og tilfreds og jeg synes jeg har en enormt flot krop!

Nej, jeg hader min krops forsvarssystemer. Jeg er lige nu i Frankrig med min kæreste og hans familie, og jeg har brugt dagen i sengen. Jeg startede dagen med at kaste slim op og når jeg hostede, føltes det som om en kæmpe snotklat havde sat sig fast i halsen. Ulækkert, og ikke særlig rart. Lige nu er jeg træt og dvask og slet ikke oplagt til at lave andet end at ligge i sengen og se Netflix.

Tilbage i april/starten af maj kom jeg på en penicillinkur. Mit infektionstal var for højt, så jeg fik noget penicillin. Det hjalp og jeg fik det bedre.
Der gik en måned og jeg var frivillig på Tinderbox i Odense. Jeg vidste på forhånd at jeg ville blive træt og udmattet i de efterfølgende dage, men det var noget jeg skulle prøve. Desuden havde jeg på forhånd taget fra ugen efter Tinderbox, fordi jeg tænkte jeg skulle have god tid til at komme mig. Desværre var min kæreste syg mens jeg var frivillig, og onsdagen efter festivalen måtte jeg også lægge mig syg. Det varede i tre uger, også opsøgte jeg læge. Egentlig var det bare en almindelig forkølelse, men jeg synes at tre uger uden nogen forbedring af helbredet er lang tid. Endnu en gang fik jeg penicillin, som så ikke har hjulpet.
Skærmbillede 2015-08-14 kl. 17.16.42
Til gengæld hjalp Strepsiler. Endda virkelig godt. Jeg havde ondt i halsen for en uge siden, men med Stepsiler og ingen pool blev halsen god igen.

Nu ligger jeg og har det halvdårligt igen. Øv! Ikke sådan virkelig dårligt, men jeg har ikke lyst til at lave noget (andet end måske at læse min bog færdig og se mere Netflix) og jeg har slet ikke lyst til at spise noget. Eller at drikke noget. Uden dee ting, så bliver man altså ikke rask. Men når lysten slet ikke er der, så er det svært at overbevise sig selv om hvor nødvendigt det er.

Ovenstående sætning ‘Jeg hader min krop’ har jeg efterhånden sagt nogle gange i løbet af de sidste måneder. Jeg kan sagtens mærke forskel i kroppen når jeg træner og spiser fornuftigt. Men jeg synes ikke altid der er noget system/nogen logik imellem mine småforkølelser- og skavanker. Det kan godt være det er den der famøse balance mellem ordentlig mad, motion og søvn der er nøglen. Men selv de perioder hvor de ting fungerer præcis som de skal, så synes jeg at jeg bliver syg. Måske ikke lige så tit, men jeg bliver syg. Og det er ærlig talt pisse irriterende! Både fordi jeg har det fysisk dårligt, er mega ynkeligt når jeg er syg, men også fordi jeg går glip af ting. I dag gik jeg f.eks glip af at se flamingoer her i Frankrig. Det ville jeg ellers gerne have set. Her til aften er jeg gået glip af et restaurantbesøg. Restauranten er nævnt i Michelin-guiden, så der er med garanti tale om et lækkert måltid. Det ville jeg også gerne have været med til!

Hvis nogen ude bag skærmene ligger inde med nogle gode råd, så skriv dem endelig! Jeg er snart ved at være træt af sygdom..