Uncategorized

Jeg har en virkelig dejlig værtsfamilie!

dsc_1253

Jeg er utrolig heldig, at jeg har en rigtig dejlig og rar værtsfamilie! Forrige fredag fik jeg pizza af dem (læs historien nedenfor) og da jeg i dag, tirsdag den 25. oktober) egentlig sagde at jeg spiste i byen, fordi jeg skulle i biffen og filmen sluttede sent), foreslog madmor at jeg kunne spise alene herhjemme – det var ikke noget problem for dem. De spiser kl. 19.30 og jeg er nok først hjemme kl. 20.00. Så istedet for at spise ude, så får jeg mad herhjemme. Og pasta! Jeg har ikke fået pasta i halvandet døgn, og det føles forkert!

Og nu til historien om pizzaen. Forrige fredag blev jeg hævet med til Bardolina af min veninde Julia, et outlet lidt udenfor Firenze. Bussen kørte, så jeg kunne nå at være hjemme i Firenze til spisetid, så jeg tænkte ikke videre over det. Desværre var der kraftig regn den aften og meget trafik, så jeg blev forsinket i forhold til min tidsplan. Jeg skyndte mig ud af bussen da vi ankom til Firenze og styrtede gennem den silende regn, gennem gaderne, over broen, forbi en masse små butikker og våde mennesker, for at kunne nå hjem og spise. Selvom jeg havde min regnjakke på, så var regnen kommet igennem den og mine sko var gennemblødte – ergo, jeg var en våg og kold én.

Da jeg kommer indenfor døren, er der helt stille. Klokken var 19.45 og min værtsfamilie og mine to roommates burde sidde og spise på det tidspunkt. Da jeg kommer ind i køkkenet er der hverken dækket op, mad på komfuret eller noget som helst. Jeg banker på hos Leo, min ene roommate og han svarer ikke. Der er åbenbart slet ingen hjemme.
Jeg går lidt rundt og tænker over, hvad jeg skal. Det ender med at jeg får noget tørt tøj på (jeg fryser, så det var ret rart med noget tørt og varmt på kroppen), og jeg beslutter mig for, at gå ned og hente en pizza. Da jeg var fået mit tøj på, lagt det våde til tørre og fundet min paraply, går jeg mod døren. Dér står Michele og Louise, min værtsfamilie! Vi snakker lidt og jeg smutter ud af døren mod Gusta Pizza, lige om hjørnet. Da jeg står der, har bestilt og bare er sulten og gerne vil have mad, kommer Michele ind af døren. Han vinker til ejeren og får dernæst øje på mig. Han havde misforstået mig, og troede jeg skulle i byen med nogle venner. Han troede jeg havde fået mad. Da han finder ud af det, giver han mig €7 for min pizza, og det ender med vi følges hjem og spiser pizza alle sammen, sammen. Virkelig hyggeligt og en dejlig afslutning på en lidt hektisk aften.

For lige at toppe det hele, så havde pizzamændene formet min pizza, som et hjerte. Min værtsmor sagde, at det gør de sommetider ved smukke piger/kvinder. Desværre var jeg for sulten, til at tage et billede. Det ærger jeg mig stadig over!

Reklamer
Uncategorized

(meget generelle) fordomme

På min rejse til Italien, er jeg stødt på enkelte ting, som jeg synes er meget mærkeligt.. Det har så ledt til noget meget generelle fordomme, som jeg gerne vil dele med dig.

Min empiri er meget sparsom, og jeg kan overhovedet ikke stå inde for, at de ting jeg skriver her, glæder for resten af verden. Men generalisering er somme tider sjovt, og de nedenstående ting vil jeg meget gerne dele.

  • Italienere har  parmanent rengøringsmiddel i deres toilet, så toiletbandet er blåt
  • Nogle toiletter her i Italien er så gamle, at man ikke må smide toiletpapiret i kummen. Istedet skal man smide det brugte papir i en affaldsspand ved siden af. Det er lidt ulækkert …
  • Mexicanere kan ikke tie stille i en undervisningssituation
  • … det kan hollændere heller ikke. Til gengæld spiser de pebernødder og det er ret fedt, hvis du spørger mig.
  • Krotater mener deres land er det bedste i hele verden – drengene er flottere (og mindre bøssede end italienere), landet er smukkere og festerne er vildere
  • Italienere flytter sig (helst) IKKE fra fortovet, så du skal ofte ud på vejen for at komme forbi.
  • … de siger heller ikke undskyld, hvis de går ind i én
  • Italienere er nogle miljøsvin – de giver næsten altid plasticposer med til de daglige indkøb (dog kan man sige nej, hvis man har en pose med selv) og de hælder sæbevand på gaderne, når de skal vaskes
  • Asiater (bortset fra en enkelt vietnameser) er virkelig dårlige til engelsk. Det overrasker mig, da jeg ofte ser asiatiske turister, enten i Danmark eller når jeg selv er på ferie
  • Italienere er også dårlige til engelsk .. men det vidste jeg nu godt. Og jeg prøver da også at kommunikere på italiensk
Uncategorized

Det kommer jeg til at savne, når jeg skal hjem igen

Selvom jeg glæder mig helt vildt til, at skulle hjem på lørdag (jeg savner min dyne og mine veninder – og mine daglige grøntsager virkelig meget!), så er der stadig nogle ting jeg vil komme til at savne:

 

  • Den daglige pasta!
    Jeg frygtede jeg ville blive træt af pasta hver dag. Men nej – jeg ELSKER det, og jeg kan slet ikke få nok. Heldigvis kan jeg gøre kunsten efter derhjemme, og selv lave pasta. Men det er ikke helt det samme…
  • At skulle gå rundt til alt
    Jeg har gået virkelig meget hernede, jeg tror jeg har tabt mig og min bagdel har fået et løft. Jeg kunne sagtens gå en masse derhjemme – hvilket jeg også har planer om – om det er som om, det er lidt lettere hernede når jeg er tvunget til at gå til alt. Og alt ligger i gåafstand. Og det tager kortere tid ved gang, end ved bus.
  • Vejret
    Det har under næsten hele mit ophold været virkelig godt vejr – solen har skinnet, varmen har været der og himlen har været blå. Jeg tror desværre ikke, det er det scenarie jeg skal hjem til
  • Mulighed for vin til frokost
    Ja, jeg kan bare tage et glas vin til min frokost derhjemme. Men det er som om, det ikke er ligeså socialt accepteret at tage vin til sin rugbrødsmad, som det er, hvis man tager vin til sin frokost. Jeg har ikke drukket meget vin hernede, men lidt er det blevet til, og det har været godt!
  • Kirker og kulturskatte om hvert hjørne
    Uanset, hvor man kigger hen (næsten), så er der en kirke hér, kunst dér, en berømt statue hid og lækker mad did (en vigtig del af kulturen!). Det er der sku ikke hjemme i Svendborg. Der er lækkert, ja, men byen vrimler ikke med kunstskatte
  • Den billige frokost
    Det er rimelig billigt at spise ude i Italien. En pizza koster maks €10, nogle gange mindre. Pasta koster fra €5 og op.. Og der kan Danmark altså ikke helt være med, medmindre man selv laver det.
  • At spise ude hver dag
    Der er bare noget over, at spise ude hver dag. I Danmark skal man have en bedre økonomi end dagpenge, for at gøre det. Også er det alligevel dyrt
dsc_13581
En lækker carbonara (som dog manglede lidt peber), som jeg fik forleden dag. €6,5 kostede den.
Uncategorized

Uge 42 i Firenze

Starten på uge 42 var ærlig talt ret så kedelig. Jeg fik det dårligt i skolen mandag, og måtte tage hjem. Dårligheden fortsatte tirsdag, og det mest spændende der skete var, at jeg så virkelig meget Gilmore girls på Netflix. Og jeg fik god pasta om aftenen.

Onsdag havde jeg planlagt frokost med med Julia fra Brasilien. Desværre tog hun til Bolagna, så jeg endte med at spise frokost alene og derefter vandrer rundt i byen, før jeg tog hjem. Og så Gilmore Girls.

dsc_1391
Et halvt ansigt fra Bobboli-haverne. Var dybt fascineret af ansigtet, og har taget virkelig mange billeder er det!

Til gengæld skete der noget torsdag. Der skete faktisk virkelig meget torsdag. Udover skole, og en test, spiste jeg frokost med Julia og Laila efterfulgt af to timers shopping med Julia. Hun tog hjem i går, lørdag, og skulle lige have købt de sidste gaver med hjem. Derudover fik vi set på noget tøj og fik ekstra skridt i benene.
Torsdag aften kom mine forældre til Firenze – og det var virkelig tiltrængt! Efter at have været hjemme både søndag (træthed efter bytur om lørdagen), mandag og tirsdag, kedede jeg mig og havde lige brug for et godt indspark. Det var mine forældres besøg! Én ting var, at det var rigtig dejligt at se dem igen. Noget andet var, at jeg har savnet det danske sprog virkelig meget, så det var skønt at have nogle af snakke med, uden at skulle tænke mere over det. Det var også skønt at kunne færdes i en by, hvor jeg kender det hele og de ikke gjorde. Mine forældre skulle størstedelen af tiden bruge et kort, hvor jeg vidste, hvor vi skulle hen. et var lidt fedt.

dsc_1401
Et panorama-billede oppe fra Bobboli-haverne. Der var udsigt over en lille del af Toscana (<3) og det meste af Firenze. Meget,meget smukt. Og i øvrigt enormt lækkert vejr!

Min mor har før været i Firenze, min far har ikke. Desværre var de her kun i to hele dage, så det var begrænset, hvad vi kunne nå. Men de fik da set det store lokale marked (Mercato Centrale), spist på mange virkelig lækre restauranter (som jeg har i sinde at vende tilbage til, her i min sidste uge), de fik set Domkirken, Piazza Santa Maria Novella, ydersiden af Uffizi-galleriet, spist virkelig god is, gået rigtig mange skridt (mindst 15.000 pr. dag for mit vedkommende), og spist noget mere. Faktisk spiste vi så meget at her, søndag, har jeg ikke rigtig været sulten. Jeg sprang morgenmaden over og sulten begyndte at komme omkring kl. 15. Selvom jeg tog ud og spiste frokost med Tea fra Kroatien, så var sulten ikke overvældende. Og aftensmaden var også lidt svær at få ned, da jeg stadig ikke var så sulten, som jeg plejer at være. Så at spise lidt mindre de næste par dage, tror jeg muligvis er meget godt.

dsc_1413
Ikke det bedste billede, men med skal det! Min mors mad, lørdag aften. Det er sort kål, vendt i olie, på ristet brød med et spejlæg på. Vi var alle enige om, at der lige manglede lidt hvidløg og løg til kålen og også lidt trøffel på ægget. Men de gør sig ikke så meget i vilde smagsudtryk hernede i Toscana.. Og maden var stadig virkelig god!
dsc_1414
En af mine yndlings-forretter: Bruschetta med kyllinge-lever-mousse. Det bliver jeg aldrig træt af, og måtte smage den toskanske version, da jeg fik muligheden. Det var lækkert!
Uncategorized

Uge 41 (dog kun mandag-torsdag)

Jeg kan huske at jeg sad i søndags og tænkte “Hvad skal jeg dog lave i den kommende uge?” Nu er det torsdag, og dagene er bare fløjet afsted.

Mandag og tirsdag lavede jeg ikke særlig meget. Jeg var i skole mandag og lavede vist ikke meget mere end det. Jeg var stadig lidt træt efter turen til Venedig, så jeg mener at jeg bare tog hjem og slappede af. Tirsdag spiste jeg en virkelig dårlig pizza (mozarellaen var ikke frisk) alene og så så jeg kirken Santa Maria Novella indefra. Kirken bliver vistnok brugt til kloster, men er åben for turister mod betaling. Kirken var kæmpe stor (også større end jeg lige troede) og der var mange små kapeller, smukke freskoer og mosaikker. Og danskere! Der var en dansk skoleklasse derinde. Jeg hilste ikke på dem, men jeg blev så glad da jeg hørte det danske sprog uden at en telefon var involveret.

DSC_1309.JPG
Santa Maria Novella

Onsdag spiste jeg frokost med Julia. Hun havde fundet et berømt sted, hvor de laver sygt gode panino. Og de var billige – 5€ for et meget stort brød. Som smagte mega lækkert! Jeg blev godt mæt og jeg var faktisk ikke særlig sulten da jeg skulle have aftensmad.

img_20161012_132518_2

Efter frokost ville jeg egentlig være taget hjem. Panino-biksen lå tæt på Ponte Vecchio (og dermed Ufizzi-galleriet), så jeg gik lige forbi. Jeg kunne se at køen var næsten ikke-eksisterende og besluttede at gå derind. Jeg var sådan set træt, men jeg tænkte at NU skulle det være. Det endte med at jeg stødte på nogle fra min skole, som var på rundvisning og jeg sluttede mig til dem. Guiden var super dygtig og meget vidende. Han førte os igennem de kristne symboler fra kristendommens oprindelse, gotikken og op til romantikken. Han fortalte os også om de to berømte værker fra Botticelli, som hænger på galleriet, et enkelt maleri af Michelangelo og så de fire malerier fra Leonardo da Vinci.

dsc_1319

dsc_1315
Jeg hang lidt ud med min gode ven Marcus Aurelius. Han var ret chill.
DSC_1323.JPG
Jeg vidste ikke at dette værk var fra Leonardo da Vincis hånd. Jeg synes det er vanvittig smukt, og mit billede fra telefonen og fra siden yder det slet ikke retfærdighed. Desværre ved jeg ikke, hvad billedet hedder, så jeg kan ikke engang finde et bedre billede..

Jeg har lige læst bogen “Mona Lisa – alle kender hendes smil, ingen kender hendes historie” færdig. Jeg synes det er helt fantastisk at tænke på, at de stræder jeg hver dag betræder .. der har både Lisa Gherardini (Mona Lisa) Og Leonardo da Vinci måske gået. At også Michelangelo, Machiavelli, Botticelli og mange mange flere berømte personligheder, også har gået her, er bare endnu mere fascinerende.

dsc_1321
Palazzo Vecchio, som blandt andet huser Dantes Dødsmaske. Hvis jeg ikke skal til Chianti på lørdag, så skal jeg herind!
Uncategorized

At blive ramt af en overvældende træthed, midt i Firenze. Og at have svært ved at fortælle om mit hjerte

I fredags (den 7. oktober) vågnede jeg og følte en massiv træthed i hele kroppen. Når jeg er træt på den måde, så føles mine fødder meget tunge, og det er ikke rart at tænke på, at jeg skal stå op. Det gør ikke ondt, men jeg vil helst bare vende mig om i min seng og sove videre. Derfor besluttede jeg mig for, at jeg skulle blive liggende og prøve at sove noget mere. I torsdags kom sent hjem fra frokost med Tea fra Kroatien, og jeg tror det har sat sig i kroppen. Dét, og så at jeg er langt væk hjemmefra for første gang helt alene. At jeg så også blive udfordret med det italienske sprog, skal tale engelsk hele tiden og der hver dag er en masse nye indtryk at forholde sig til og som fylder, det tager altså virkelig meget energi.

Jeg har snakket med nogle andre piger fra skolen om det, og de er også meget trætte efter fire timers undervisning. At min underviser så er meget intens, det hjælper nok ikke. Han er god og jeg får meget ud af det, men det kræver virkelig meget hjernekapacitet at følge med og forstå alt, hvad der bliver sagt.

At jeg blev hjemme fra skole betød, at jeg kunne se en masse Gilmore Girls på Netflix, jeg fik tørret tøj og jeg tog med i byen i en time om aftenen. Forkert prioritering tænker du måske. Det synes jeg ikke. Lige nu vægter jeg det sociale højere end skolen. Jeg skal selvfølgelig også lærer noget, men jeg har lært sygt meget om, hvordan forskellige kulturer fungere, bare ved at være sammen med folk fra andre lande. Og det er ligeså fedt, som at lære sproget – hvis ikke federe!

Det er sku svært at tale om hernede
Af en eller anden grund, synes jeg det er svært at fortælle om mit hjerte hernede. Det føles lidt, som om jeg skammer mig – og det gør jeg jo langtfra. Jeg er tværtimod glad og stolt af mit bankende hjerte og min klappende klap.

Jeg har dog sagt det til et par stykker. Og jeg har kun fået overraskende reaktioner (ligesom jeg får derhjemme), så det er jo slet ikke farligt at fortælle det. Da jeg fortalte en pige fra Holland, vi går i klasse sammen, at jeg har fået nyt hjerte og er mere træt end alle andre og derfor blev hjemme i fredags, synes hun det var en god ide og godt at jeg passede på mig selv. Så der er absolut intet galt i, at jeg fortæller det. Det er åbenbart bare en grænse jeg skal krydse.

Uncategorized

En fabelagtig tur til Venedig

dsc_1273

I dag, lørdag, har jeg haft en helt fantastisk tur til Venedig. Turen bød både på en massa gang, sejltur på kanalerne, Rialtobroen, Markuspladsen, et kig op i et tårn, klokkeklang og dårlig pizza. Og ikke mindst godt selskab!

dsc_1299
Klokkerne ringede pludselig, mens vi var i klokkentårnet på Piazza San Marco. Det er 2. gang det er sket for mig.

Da vi sejlede i gondol var to af pigerne mere optagede af at tage billeder end at nyde turen. Det er sjovt at se, at det at stille/sætte sig an og smile ‘rigtigt’ til kameraet, så man ser bedst muligt ud på ALLE billeder – det er universelt. Det er de samme smil jeg så på e to piger, som jeg har set på danske piger, som skal stille sig an til et billede. Jeg morede mig stille over det, mens jeg kiggede lidt rundt – og selv tog billeder. Det skal da foreviges, at vi har sejlet på nogle kanaler, som muligvis snart oversvømmer resten af Venedig.

Derudover gik Leila og jeg rundt og ledte efter den helt rigtige maske. I Venedig er de kendt for at lave masker, og jeg har i MANGE år ønsket mig en. Jeg måtte ikke købe en for min mor, sidst vi var i Rom – for jeg skulle da have den fra Venedig, hvor de stammer fra. Da hun sagde det for nogle år siden var jeg træt af hendes kommentar. I dag er jeg glad for den, for nu har jeg en ægte venetiansk maske, fra selve Venedig.
Jeg købte to masker – nu skulle jeg fandme have én! Og de er virkelig flotte. De er pakket ned i en masse papir og jeg tør faktisk ikke at pakke dem ud, før jeg kommer hjem. Så et billede må vente.

img_20161008_174420

Dagen sluttede af med en tur i supermarkedet for at købe aftensmad (fik noget kyllinglevepate – #nammenamme) også en samtale med min kære mormor og søde mor. Det er altså rart liiige at kunne ringe hjem, høre hvordan det går derhjemme og høre det danske sprog. Det savner jeg faktisk lidt hernede i Venedig.

dsc_1294
Udsigten fra tårnet ved siden af Basilica San Marco

dsc_1291

Jeg fik ‘lov’ til at gå ind i én kirke, mens vi var i Venedig. Jeg ville gerne have været inde i Basilica san Marco også, men der var meterlang kø, og det gad jeg ikke at vente på. Desuden var jeg ved at være sulten, også må Gud, Jesus, Maria og alle de andre altså pænt vente på, at jeg har fået mad.
Desværre var det kun to af de andre piger, som ville med i kirke. Så jeg har slet ikke været inde i nok kirker i Venedig (eller i Firenze for den sags skyld). Men jeg er her jo tre uger mere, så jeg har rigelig af tid, til at indhente det.

dsc_1276
Jeg undskylder det dårlige billede, men jeg var nødt til at tage et billede af Jesus med mavemuskler. Det synes jeg ikke jeg har set før, og jeg synes det var sjovt. Ingen af pigerne delte morskaben med mig ..