Uncategorized

“You’re just lazy”

Ovenstående kommentar fik jeg af en veninde, mens vi var i Firenze. Vi stod og snakkede om, hvorfor jeg har valgt ikke at tage ekstra undervisning om eftermiddagen (som hun gjorde). Jeg fortalte hende, at jeg ikke er sikker på at jeg ville kunne holde til det, pga. træthed og at jeg istedet ville ud og opleve Firenze. Til den udmelding kom ovenstående kommentar – at jeg er doven.  Av!

For det gjorde faktisk virkelig ondt, sådan helt inde i maven. For jeg ikke doven! Langt fra!

Jeg prøvede at forklare hende, at jeg har mindre energi end mange andre, men lige meget hjalp det: Jeg var bare doven og det var et spørgsmål om at træne sig op til, at kunne klare noget mere. Til det gav hun et eksempel på, at jeg den ene dag kunne gå ti minutter, den næste elleve minutter, og så videre. Da jeg prøvede at forklare hende, at det ikke handlede om optræning, men at alle forløb og hjertepatienter er forskellige, hjalp det heller ikke noget. Istedet trak hun én af sine venner frem, som også har fået et nyt hjerte. Han kunne løbe marathon. Rigtig fedt og dejligt for ham, men det er ikke tilfældet med mig. Langtfra. Og det handler ikke om optræning, men derimod om fysisk og psykisk energi. Som mange andre hjertepatienter, og andre med en eller anden form for sygdom, sikkert kan nikke genkendende til, så er det svært at yde noget ekstraordinært, når energien simpelthen er sluppet op.

Kommentaren gjorde mig enormt ked af det og det sårede mig dybt. Måske fordi jeg er bange for, at folk tror jeg er doven, bare fordi jeg har mine begrænsninger? Selvom jeg udemærket ved, at jeg er nice og har en masse spændende at byde på, både personligt men også til et kommende job, så ramte kommentaren lige i brystet og gav en lille mavepuster.

Jeg gik hjem og snakkede med en veninde om det. Hun kender mig rigtig godt og ved, at jeg ikke er doven. Til gengæld ved hun også, at jeg har mine begrænsninger og dem respekterer og accepterer hun. Hendes svar var, at min florentinske veninde var en kost og at jeg var fantastisk, som jeg var. Det hjalp og selvom det hele blev rippet op igen ved en samtale med min mor dagen efter, så er det ikke noget jeg tænker over nu. For hvorfor skulle jeg?

Jeg har overvejet, om det er fordi jeg gerne ville ligne hende, som sagde ordene til mig. Hun har en masse ting jeg ikke har og hun har nok fået mere ud af turen til Firenze rent socialt, end jeg har. Men når jeg tænker over det, så jeg har haft en fantastisk tur. Jeg nyder at være hjemme nu, men jeg har så sandelig også nydt at være afsted! Også selvom den kommentar ødelagde min sidste onsdag og torsdag i Firenze.

Advertisements

3 thoughts on ““You’re just lazy”

  1. Kære Katja…

    Jeg vil så gerne sige, at det skal du ikke tage dig af, men det er svært.
    Der gik også nogle år (jeg er nu på 12. bonusår), før jeg overfor mig selv accepterede, at jeg ikke kunne “være med mere” i alt det, jeg kunne tænke mig, og har måttet melde fra til bl.a. familiesammenkomster, fordi jeg ikke orkede.
    Jeg har heldigvis en kone, der kan gå selv, og ikke sparer på ordene, når andre begynder på det der med, at “nu er ham der manden jo ikke syg længere, når pumpen er blevet udskiftet, så han er bare doven eller også gider han ikke os andre mere”.

    Desværre har jeg også måttet sande, at det trods træning jævnligt kniber med energien, og jeg er nødt til at prioritere. Samtidig lider jeg så af en masse fysiske smerter, som kommer og går, og af og til holder mig i lænestolen.
    Heldigvis (synes jeg i dag!) blev jeg sparket ud af arbejdsmarkedet sidste år med en pension, jeg kan leve af, så jeg “farer rundt” i mit eget tempo hele tiden. Rejser bl.a. en del, men kan ikke gå med på rundvisninger, byture m.m.m., da jeg de første 15 min. kommer langt bagud.
    Jo, man går glip af noget i starten, men stædigheden plejer at tage over, og så når jeg såmænd det samme som alle andre – – – ALTSÅ I MIT TEMPO!!!
    Hvis det kaldes at være doven, så har jeg ikke meget tilovers for det ord og den, der udtaler det.

    – – – og humøret kan man altså ikke sådan lige uden videre tage fra mig 😉

    Misunder dig Firenze, som jeg håber, du alligevel har nydt … men om et par uger tager jeg i stedet til Wien med julemarkeder og ikke mindst en tur i operaen med en af mine absolutte favoritter.

    – – – alt i mit “energibesparende” tempo for den fulde nydelse 😉 …. kærligst Holger

    1. Kære Holger. Tusind tak for din kommentar! For ja, det er fandme svært nogle gange. Og det tager lang tid at acceptere, at man ikke bare kan det samme, som andre. Det har jeg sådan set accepteret – men det er svært at overholde når jeg har så mange dejlige ting, jeg gerne vil.
      Dejligt at høre, at du alligevel får det bedste ud af det og så tager det hele, som det kommer – også selvom det er/kan være svært.
      Jeg nød absolut Firenze. Heldigvis kom kommentaren på den tredjesidste dag, så jeg skulle snart hjem og kunne være ligeglad.
      Du må have en dejlig tur til Wien. Det lyder, som en god rejse du skal på 🙂
      Kærlig hilsen Katja

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s