Uncategorized

Når et foredrag går pisse godt AKA “Be Obama”

Som pendant til mit tidligere indlæg (her), kommer her en meget positiv historie om mit andet foredrag i Prag. Det gik nemlig, mildt sagt, pisse godt! Den følelse af uoplagthed, manglende overskud og nederlag jeg havde om onsdagen, var helt væk: Både før, under og efter foredraget.

Da jeg var i Madrid i januar (læst mere her), fortalte en lydmand mig om Obama – og at jeg skulle have hans måde at holde tale på, in mente når jeg selv stod på scenen. Især de pauser, som Obama har og den effekt de giver, mente lydmanden, at alle talere skulle drage nytte af. Derfor tænker jeg nu på USAs tidligere præsident, før jeg går på scenen.

Om det var tanken om Obama, et større overskud eller andet, det ved jeg ikke. Faktum er, at jeg klarede foredraget pisse godt og jeg følte jeg leverede varen!

 

Edwards_19
Billede fra mit foredrag i Prag onsdag den 21. juni

 

Det hele sad lige i skabet
Mit foredrag havde overskriften “Pride and Obstacles”, hvor jeg fortalte om de ting jeg er stolt af (kandidat, feedback fra jobsamtaler og chefer og at være onkel for mine veninders børn, for bare at nævne nogle af de mange ting, jeg går og er stolt af og glæder mig over til daglig). Jeg fortalte også om de ting jeg har svært ved i øjeblikket: At finde et job. Jeg fortalte om mine frustrationer over, ofte at blive kaldt dygtig af mange mennesker (både eventuelle/aktuelle arbejdsgivere, veninder og jobcentret), men stadig uden at få et arbejde. Jeg fortalte om min manglende energi, hvilket kun gør det sværere for mig, at finde et job. Jeg fortalte desuden om, at det gør mig stolt at vide, at folk har viet deres karriere til, at hjælpe folk som mig, der har brug for udskiftning af ting og sager i kroppen.

Jeg fik tårer i øjnene, da jeg takkede de ansatte for sidstnævnte. Jeg ved fra egen krop og fra venners udtalelser, at en ny hjerteklap er guld værd. Jeg blev rørt, flere i forsamlingen havde tårer i øjnene under min tak – og jeg fik store klapsalver og ros efter foredraget. Jeg var stolt, flyvende – og spændt på, hvad dagen på en gård sammen med de ansatte ville bringe.

Alt i alt gik foredraget torsdag altså pisse godt! Her i dag, fredag, er jeg stadig flyvende over det, om end jeg er meget, meget træt.

Reklamer
Uncategorized

Når et foredrag ikke går godt..

Jeg holdt mit første foredrag i Prag i onsdags, i forbindelse med at jeg var inviteret til byen af Edwards LifeScience – firmaet, som har lavet min hjerteklap. Jeg synes på ingen måde det gik godt og jeg var rigtig skuffet over min egen præstation: Jeg følte ikke, at firmaet fik det de havde bestilt og det føltes, som et nederlag for mig.

Jeg kom til Prag kl 10.35 i onsdags, blev hentet af en chauffør og kørt til Amazon Court Building (sygt flot bygning!). Mit første foredrag var planlagt til kl. 13.00 og var for nogle studerende for, som et led i en karriereuge. Formålet var, at øge opmærksomheden omkring Edwards, deres produkter og de ting de tilbyder deres medarbejdere. Jeg skulle komme ind og fortælle mere konkret, hvad den nye hjerteklap har betydet for mig og hvordan Edwards hjælper deres patienter.
Efter at have snakket med Petr Vasek, manden som har inviteret mig til Prag, fik jeg en forståelse for, hvilke spørgsmål jeg skulle besvare i mit foredrag. Hvad jeg ikke havde forstået var, at de fremmødte så min film til at starte med – hvilket gjorde min planlagte introduktion og mit resume af min hjertehistorie overflødig. Der var intet andet for, end at jeg måtte forsøge at fortælle om de ting jeg havde planlagt, som ikke var noget filmen havde fortalt – og så ellers improvisere og håber på en masse spørgsmål. Det gik bare, desværre, ikke helt efter planen.

Efter foredraget var forbi, stod jeg med en følelse af slet ikke, at have leveret det produkt, som Petr havde oplevet i Madrid: En veltalende pige med en klar råd tråd, stor morale og karismatiske evner. Her var i stedet en meget nervøs pige, som famlede efter ordene, gentog tingene flere gange end nødvendigt og som var meget nervøs igennem hele foredraget. Øv, hvor var det surt!

Selvom enkelte kom hen til mig bagefter og roste både mit oplæg, min måde at levere det på og mit budskab, sad følelsen af nederlag i mig. Jeg var træt af, at jeg ikke var bedre forberedt og gruede for det foredrag jeg skulle lave dagen efter, for de ansatte ved Edwards. Min mavefornemmelse var på ingen måde god, og på det tidspunkt, ville jeg bare gerne have den efterfølgende dag overstået.

Hvad kan jeg så lære af det?
Meget ulig mig (jeg plejer at sumpe i mit nederlag og dvæle ved det), begyndte jeg at tænkte på, hvad jeg kunne lære af ovenstående oplevelse. For det første skal jeg være bedre til at vide præcis, hvad det er publikum forventer og om de får nogle oplysninger om mig på forhånd. I dette tilfælde fik de den film at se, som Edwards LifeScience lavede i april sidste år. Det kunne have sparet mig for, at skulle fumble med ordene og mit budskab og dermed have gjort mig selv tilfreds med mit foredrag.

Heldigvis endte dagen godt med en god middag med en skøn ansat ved Edwards LifeScience. Hun og jeg klikkede ekstremt godt og hun gav mig troen på, at jeg nok skulle klare det dagen efter. Vi snakkede om mit overståede foredrag om onsdagen og hun sluttede vores måde af at sige, at jeg blot skulle være mig selv: Jeg var jo karismatisk, åben og havde en god historie. Derefter gik jeg glad hjem i seng og sov skønt!

 

Uncategorized

Meget træt, men meget glad, også kaldet ‘Små Ting’

Den knude af lykke jeg fik i maven i sidste uge, har gennem hele denne uge siddet fast og har været med mig alle steder. Min uge har været exceptionel travl, men jeg har nydt det i fulde drag og det har givet mig en masse mental energi, til den kommende uge.

Jeg har både været på Moesgaard og set forestillingen ‘Røde Orm’, i Odense tre gange: én gang for at se Harry Potter in Concert (det var lidt, som at se filmen for første gang – og jeg købte mig et Hufflepuff-tørklæde), én gang for at fejre min bedste venindes aflevering af hendes speciale og en sidste gang for at se en savnet veninde og spise med hende – og udveksle anekdoter og finde på livshistorier om tjenerne. Jeg kom i seng 00:30 og skulle ud på thurø campingplads kl 10 i dag, for at se min veninde, den samme som jeg havde set fredag aften. og hendes familie. Jeg blev der ikke så længe, fordi jeg var så træt, men det var dejligt at se hende og hendes familie.

Jeg havde planlagt at skulle træne i dag – min ryg trænger. Men jeg valgte i stedet at lade være, sove til middag og se fire afsnit af Breaking Bad. Ugen er sluttet godt af, og jeg er klar til i morgen at skulle skrive jobansøgninger og arbejde på en artikel om fodboldudstyr til kvinder – jeg er nemlig blevet tekstforfatter hos Spicy Web i Odense. Og det er ret fedt! Også selvom jeg ikke kan se lyset i fodbold.