Uncategorized

At møde forståelse fra ikke-GUCH’ere part 2

I midten af november deltog jeg på et vanvittig spændende forfatterkursus ved Lahme Kommunikation. I flere måneder havde jeg glædet mig til kurset, og selvom jeg vidste det ville blive en lang dag (9.30 – 16.30) var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville nyde hvert eneste sekund.

Nydt, det blev dagen i dén grad. Kurset var præcis lige så spændende, informativt og udbytterigt, som jeg havde forventet. Jeg har taget rigtig mange nye ting til mig og tænker ofte tilbage på kurset, når jeg sidder på mit arbejde og skriver tekster.

Men noget af det, jeg efterfølgende har tænkt mest på er, at kursusholderen (Julia Lahme – er du interesseret i kommunikation, så tjek hende og hendes firma ud her). Da kurset sluttede og vi var på vej i baren efter et glas vin spurgte Julia, om hun skulle bestille en taxa til mig så jeg kunne blive kørt ind til Hovedbanegården.

Jeg var i et kort sekund i chok. Her stod jeg, og var ved at gøre mig klar til lækker hvidvin, og så bliver jeg tilbudt en taxa til Hovedbanegården. Det er en meget lille ting, men for mig betød den alverden. For jeg VAR træt, og jeg ville gerne hjem (efter vin selvfølgelig. Jeg skulle jo have det hele med). Fordi jeg var så træt, fik jeg vist en tåre i øjenkrogen – sådan reagere jeg nemlig, når nogen gør noget sødt og uventet for mig, når jeg er træt. Her stod en vidt fremmed kvinde og tilbød at ringe efter en taxa. For mig, var det stort. Det er ikke noget jeg er vant til og det betød alverden. Selvom jeg takkede nej til tilbuddet, så var det så dejligt at få det, at jeg stadig (her, halvanden måned efter), bliver glad ved tanken om det. Julia, hvis du nogensinde læser det her, så skal du have inderligt tak for din lille gestus – den betød alverden!

Reklamer
anbefaling · Hverdags-tanker · Uncategorized

Anbefaling: “22 livslektioner jeg har lært i mine 22 år”

I mit arbejde sidder jeg ofte på Linkedin og finder viden og nye inputs. Det skete i dag, hvor jeg faldt over et blogindlæg med titlen “22 livslektioner jeg har lært i mine 22 år“. Det er en 22 årig iværksætter, som reflektere over, hvad han egentlig har lært i de sidste 22 år han har levet.

Stykket er virkelig velskrevet og jeg blev helt glad da jeg læste det igennem. Jeg har endnu ikke læst mere fra bloggen, men Kristian (manden bag bloggen) virker som én med gåpåmod, livslyst og iværksætteri i maven – så jeg glæder mig til at følge hans fremtidige skriverier. Desuden er dette blogindlæg enormt inspirerende at læse, og det giver stof til eftertanke – kan jeg finde 27 livslektioner jeg har lært i mine 27 leveår? Lur mig, om ikke det kan lade sig gøre!

Du finder indlægget her: 22 lektioner jeg har lært i mine 22 år

Uncategorized

Magien ved et GUCH-møde

 

Tivoli Friheden
Se bare, hvor smukt der er i Tivoli Friheden. Hvis du ikke allerede har været der, så kan jeg varmt anbefale at tage afsted!

I weekenden uge 47 mødtes 22 GUCH’ere og deres familie i Århus til den årlige juletur. Endnu en gang opstod der magi mellem os GUCH’ere – også selvom vi aldrig havde set hinanden før den weekend.

Som det er sket så mange gange før, endte jeg i snak med nogle af deltagerne om aftenen, efter vores juletur i Tivoli Friheden. Vi sad og snakkede om løst og fast og nogle af dem jeg snakkede med har jeg enten kun mødt kort eller kun ‘set’ gennem vores Facebookgruppe.
Men fordi vi er samlet om vores sygdom, så deler folk mere end de ellers ville (tror jeg). Selv er jeg en meget åben person, men jeg kan godt mærke jeg er mere åben overfor ukendte GUCH’ere, end jeg er overfor mine veninders venner, som jeg ikke kender. Og dét synes jeg altså er magisk.:At man kan sidde en kold novemberaften og dele ud af sit kærlighedsliv (eller mangel på samme i mit tilfælde), det er for mig meningen med de weekender der bliver arrangeret. Og hver eneste gang er det skønt!

Gløgg på Det Argentinske Vinhus – i KBH godt nok…

Uncategorized

Anbefaling: Facebooksiden “Men du ser jo ikke syg ud?”

Alle som er kronikere kender det nok. De mange frustrationer, som kan følge med i sygdommens kølvand og den manglende forståelse fra omverdenen. Det er i hvert fald noget jeg har oplevet på egen krop.

En anden, som har oplevet det på egen krop er kvinden bag Facebooksiden “Men du ser jo ikke syg ud?”. Hun er smertepatient og lever med daglige smerter. Det betyder, at hun må lave en skarp (og ofte hård) prioritering af sin tid mellem hvile, børn, mand og alle de andre ting hun gerne vil nå. Hun beskriver hende dilemmaer, tanker, følelser og frustrationer så godt, at jeg kan spejle mig selv i mange af hendes ord – og det på trods af, at jeg ikke er smertepatient og vores liv er vidt forskellige.

Hendes skriverier vidner om, at rigtig mange kronikere er ens. Det er så vigtigt, at kunne spejle sig i hinanden og vide, at man ikke er alene om de ting man oplever og føler. Og dét synes jeg, at kvinden bag siden viser på fineste vis.

Du kan finde siden her: Men du ser jo ikke syg ud?

Uncategorized

Hurra for forstående mennesker i det offentlige

De sidste par dage har jeg været klemt, som en lus mellem to negle. Mit sygehus, Skejby, siger at min læge skal forny min receptpligtige medicin. Min egen læge siger det er Skejby. Så jeg har snakket frem og tilbage med dem siden mandag – uden at have nået en konklusion (det er torsdag i dag og jeg har manglet medicin siden søndag).

I dag ringede jeg igen til min læge og får fat i en meget forstående og sød sekretær. Selvom hun egentlig gav mig den samme begrundelse for, at de ikke kan forny min recept, som hendes kolleger har, så udtrykte hun en forståelse og en imødekommenhed, som er guld værd – og som jeg ikke har oplevet i samme grad hos hendes kolleger. Hun ville gerne hjælpe mig og vi blev enige om, at hendes kollega kontakter Skejby og finder en løsning så jeg kan få min medicin. Jeg skal altså ikke gøre mere og med lidt held, har jeg min medicin i eftermiddag.

Mere forståelse og imødekommenhed

I tirsdags var jeg til en samtale med en socialrådgiver så vi sammen kunne finde en løsning på, hvordan og hvornår jeg kan komme i arbejde. Hun havde læst op på min sag og havde forskellige forslag til, hvordan og hvorledes vi skulle gribe det an. Hun var meget handlekraftig og jeg har med al sandsynlighed, afklaring på min situation, når året er omme. Dét er fedt!
Socialrådgiveren var enormt behagelig og imødekommende og udviste stor forståelse for min situation og var meget opsat på, at vi finder en løsning inden årets udgang. Jeg har gået og frygtet, at jeg skulle igennem mange arbejdsprøvninger og at det ville trække ud. Men nej – én arbejdsprøvning, hvor det ugentlige timeantal skifter, så vi kan se hvad jeg kan klare.

Jeg bliver så glad, hver gang jeg møder den slags mennesker. Især indenfor det offentlige. Heldigvis er jeg så privilegeret, at de fleste af de mennesker jeg har kontakt til via sygehuset, er søde, forstående og kompetente mennesker. Selvom jeg overvejende tror på det gode i alle mennesker, så har jeg hørt skrækhistorier fra andre i min omgangskreds og har frygtet, hvor længe jeg skulle trækkes med arbejdsprøvninger og lignende. Derfor er det skønt at vide, at der snart er lys for enden af tunnelen – og at jeg måske snart kan få et arbejde.

Uncategorized

Om at være bange for at spinne

Siden jeg i marts fik konstateret hjertekramper og ofte har fået dem ved fysisk aktivitet, så har jeg taget det roligt med at tilmelde mig andre hold end bodyflow. Jeg har nemlig frygtet, at mine hjertekramper ville udløses, når jeg i mindre grad selv kunne bestemme tempoet for min træning. Mine læger siger jeg meget gerne må træne – faktisk alt det jeg vil, så længe jeg ikke bliver dårlig (svimmel og kaster op) af det. Så med den besked, tog jeg til spinning kl. tidligt i morges – med min spray i hånden og en frygt for, at jeg ville få slemme kramper i starten af timen.

Men der var ingen – INGEN – kramper på noget tidspunkt i løbet af timen! Det føltes, som en sejr at være med. Selvom jeg er i vanvittig elendig form og slet ikke kunne følge med i timen tænker jeg, at jeg vil prøve spinning igen i næste uge. Godt nok bliver jeg så træt, at jeg skal hjem og sove lidt. Men det gør nok, når jeg ikke har andre planer i løbet af min dag. Derfor skal jeg nu begynde at spinne (og måske også til pump?) igen.

Uncategorized

Netflix og nitroglycerin – ordineret fra min læge

sacl_nflx_netflix_logo

For nogle uger siden var jeg til ekstraordinært tjek på Skejby sygehus. Efter mit sidste tjek i juni ville de gerne se mig igen, pga. mine slemme og (næsten) daglige hjertekramper. Som altid var jeg nervøs – men dén morgen var jeg ekstra nervøs, da jeg var bange for, at det er ved at gå ned af bakke for mit hjerte. Jeg synes jeg får for mange kramper i forhold til, hvad jeg burde, jeg er ofte småsvimmel og jeg er meget træt. Så besøget skulle bare overståes – gerne med gode nyheder.

Og det skal jeg da love for jeg fik! Hjertet pumper flot, klappen klapper som den skal og mine tal er flotte og lige, som de skal være. Både min læge og hende, som scannede mit hjerte lød helt imponerede over de tal, som mit hjerte fremkaldte. Og jeg skal love dig for, at jeg blev glad: Jeg blev helt rolig med det samme de gode nyheder landede og fløj rundt på en lyserød sky resten af dagen!

GoT-jokes og sjove sokker

Mens jeg lå på briksen og blev gjort klar til scanning, lagde sygeplejersken mærke til mine sokker. De var lyserøde med en ulv på hver sok. Hun grinede af dem og på en eller anden måde kom vi fra lyserøde sokker til direwolfs fra Game of Thrones og videre til, hvor lidt tøj de flotte mænd i den serie har på. Der blev grinet og pjattet og min anspændthed og nervøsitet var væk.

Alt dette førte til, at min læge ordinerede en masse Netflix til mig, så jeg kunne slappe helt af og komme fuldstændig ned i gear igen. Jeg har stadig min trofaste ven, nitroglycerin-spray, på mig, hvis jeg skulle få hjertekramper og derfor skal tage den. Så den nye behandling hedder Netflix og Nitroglycering. For mig lyder det, som en sygt fed ordning og jeg håber andre patienter også får den ordineret.

Og hvor fedt er det lige, at blive anbefalet Netflix-kigning af sin læge? Nu har jeg ALTID en god undskyldning for, at se Netflix. Pisse smart!